arkæologisk archaeological arqueológico blog Wadskjær Forlag The Forgotten Amazon Posic world far from our own pick up

En Verden Uden For Den Vi Kender

Skrevet af: Diana Windfeldt-Schmidt

Vi var egentlig blevet advaret og opfordret til at medbringe egne powerbanks. Alligevel slog det mig, hvor langt ude vi var – i en verden uden for vores egen…

+24 Timer i Bus

Jeg husker rejsen, fra vi stod på den første bus i Lima midt om natten, til vi 10 timer senere stod i provinsbyen, Trujillio, i det nordlige Peru. Vi skiftede her bus, efter lidt sightseeing, og kom endnu længere mod nord til Chachapoyas tidligt om morgenen. 24 timers kørsel hertil. Det blev kun en kortvarig pause, så blev hele holdet, samt bagagen, pakket ind i en minibus. Turen gik igennem bjergene på små snoede grus- og asfaltveje mod byen Rodriguez de Mendoza.

Når man kommer fra et lille land, som Danmark, uden bjerge, så mister man helt pusten på sådan en køreture. Efter flere timers rejse blev vi læsset af i en by der allermest mindede om noget fra en westernfilm i Mexico, for det var hvad Rodriguez de Mendoza lignede. Nu var vi så langt ude, at busterminalen, end ikke kunne kaldes for en terminal, som vi i den vestlige verden kender den. Minibussen var vitterligt drejet ind ad en lille port og ind i en lille baggård. Her var et sølle skur møjsommeligt opsat og blev kaldt for billetlugen/kiosken. Toiletpapir var en ting man kunne købe overalt som enkelt styk, selv her. I denne lille støvede baggård, var trafikken allerede hektisk af folk, der kørte ud og ind på deres små scootere.

Jungleræs

Vi ventede spændt på vores sidste lift, for rejsen var langt fra slut. To pick-up’er kom ind i gården. Der kunne sidde 3 mand på bagsædet og 1, måske 2 på forsædet. Vi klemte dog 4 mand ind på bagsædet og 2 på forsædet i bedste tetris-stil. Det betød dog stadig at 4 mand måtte sidde på ladet sammen med alt vores bagage. Heldigvis så vejret da ud til at holde tørt. Vi drog ud på en 3 timers lang tur igennem bjergene på endnu smallere grusveje end dem vi havde kørt på tidligere. Chaufførerne var tydeligvis vant til at færdes på disse små grusstier, for farten var sat langt højere end nogen af os turde.

Herude, langt fra den nærmeste by, kunne jeg end ikke skimte en lygtepæl mere, selvom der tittede små træskure og huse op langs vejen. Grusvejen sluttede brat ved at gå over i en kvægsti der forsvandt dybt ind i junglen. Endnu var det ikke gået op for mig, hvor langt fra civilisationen vi egentlig var kommet, for der var så mange indtryk…

Vores bagage blev pakket på en flok mulddyr, så vi kun skulle bære få dele selv. Her sluttede vores rejse endelig! Med halvanden times vandring på en gammel inkavej, der førte til en inka forpost, som moderne peruvianere nu havde bosat sig ved siden af i stedet.

En Verden Uden For Den Vi Kender

Junglen havde allerede taget ruinerne af inkahusene til sig, så de var ikke synlige længere. Det var et bjergtagende og anderledes syn der mødte mig da vi kom ud af junglens tætte løv. Foran os åbnede sig en ryddet græseng, hvor kvægets vante stier var de eneste at følge. På en lille knold stod et træshus i to etager, uisoleret og ikke engang tæt. Det var her det slog mig, hvor langt væk fra civilisationen vi egentlig var…

Wadskjær Forlag The Forgotten Amazon Posic world far from our own arrival en verden uden for

Et sted som dette havde jeg aldrig troet eksisterede i det 21. århundrede. Men her var der en gård blandt et par stykker andre. De havde lige fået de første solceller til at oplade en mobil, men ingen varm vand eller toilet med skyl. Komfuret var endda et opbygget bålsted, hvor alt mad blev tilberedt, og ovenover på en pind hang der kødstykker og tørrede.  Det var simpelt og primitivt, men sådan var deres levestil, og her skulle vi bo de næste 14 dage, mens vi udgravede kulturlevn i deres baghave.

Følg os på Facebook og Instagram, så du ikke går glip af det næste blogindlæg!

English Español

da_DKDansk