Jonas Vennike Ditlevsen

Jonas Vennike Ditlevsen (f. 1988) er aktivist, psykolog og forfatter til bogen Sygkiatri. Jonas har talt højt, offentligt og ufiltreret om psykiatri og psykisk lidelse, siden han i 2019 forlod to års ansættelse som psykolog i det psykiatriske system. Ifølge Jonas er det nemlig ikke pengemangel, der plager psykiatrien. Det er sygdom. Problemet er, at psykiatrien gør psykisk lidelse til sygdom. Men uden at de har hverken videnskaben eller resultaterne på plads. Og det har han debatteret i aviser, på fjernsyn og online de seneste år. 

Sygkiatri

Ideen til bogen Sygkiatri opstod allerede, da Jonas arbejdede som psykolog i systemet. Titlen “Sygkiatri” startede som en note med to tykke streger under på en post-it, der i al hemmelighed sad klistret fast på indersiden af en skrivebordsskuffe. Jonas blev til sidst nødt til at forlade psykiatrien af menneskelige og personlige årsager. Men fascinationen af systemets mange fejl og mangler hang ved. I 2019 skrev Jonas sin første større kronik, som endte i Politiken. Det banede vejen for flere debatindlæg og foredrag, hvor videnskabelig og saglig kritik af det psykiatriske system var i centrum. Alligevel manglede der noget. Der manglede en måde at forklare indersiden af problemet med den psykiatriske sygeliggørelse. Og her kom en gammel hobby og passion til sin ret: Poesi og lyrik. Den gamle post-it note, som med tiden var blevet suppleret med kladder af digter og noveller, gemt væk under psykologiske tests og metodemapper, blev fundet frem igen. Langsomt tog et værk form, en gal lille antologi på tværs af genrer, som med sjælens sprog forklarer, hvorfor det går så galt, når man sygeliggør psykisk lidelse.

Projekt KUBA, podcasting, terapi og madanmeldelser

Jonas stiftede i 2022 Projekt KUBA (Kontekstbaseret Ualmindeligt Behageligt Alternativ). Det er både en virksomhed og en platform at tale ud fra. KUBA danner ramme om to podcasts, Galskabens Vidner and KUBAcast!, der begge behandler psykiatridebat med forskellige fokuspunkter. Jonas tilbyder også terapi, hvor metoder og manualer er sekundære til det ikke-fordømmende, ligeværdige og omsorgsfulde møde med psykisk smerte, udfordring og forvirring. Hobbyer fylder stadig meget, og skrivebordsskuffen er ikke længere fuld af post-its, men udkast til bøger, debatindlæg og digte. Jonas var også madanmelder et års tid for Jyllandsposten Horsens, fordi ordene “Vil du være madanmelder?” dukkede op på Facebook. Filosofien bag Projekt KUBA handler netop om at finde ud af, hvordan man får mest muligt ud af livet, i den tid man har det. Livet skal være sjovt. Det skal være forbundet og spændende.

Du kan også følge projektet på Facebook & Instagram.

en_GBEnglish (UK)