En dag i april er en inspirerende historie af Morten Andersen. Det er en stærk fortælling om, hvad der sker når en ung mand fra det ene øjeblik til det andet bliver kørestolsbruger. Man får indblik i de fysiske og følelsesmæssige udfordringer en ulykkesramt mødes af. Men der er stadigvæk plads til smil, grin og kærlighed.
Bagsidetekst:
Med et arbejde som medhjælper på en kvæggård, en plan om et ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og en karriere ved militæret for at ende med en uddannelse til politibetjent ligger livet lige foran Morten. Men en dag i april går det galt, og alle planer må vendes 180 grader.
Den unge mand er i gang med at fejre sin 18-årsfødselsdag, da han lettere påvirket, sammen med to venner, sætter sig bag rattet i en bil og begiver sig ud på vejen. Det ender helt galt. Ved et voldsomt uheld, hvor bilen smadres til ukendelighed, brækker Morten ryggen og bliver kørestolsbruger fra den ene dag til den anden. Et liv, som han slet ikke kunne se sig selv i, før det sker.
Men før Morten kan vende tilbage til livet uden for hospitalsverdenen, skal alt læres på ny.
Da han ankommer til Fysiurgisk Hospital i Hornbæk, kan han intet andet end at spise selv. Alt skal læres igen. Og da alle muskler i den del af kroppen, der ikke er lammet, stort set er forsvundet, men kan genvindes, bliver det mange måneder med blod, sved, tårer og sex.
Som læser får du et indblik i en verden, som de færreste oplever på egen krop. Samtidig får du den autentiske historie om Morten og hans kamp for at overleve og vende tilbage til et normalt liv. En livsbekræftende og stærk fortælling fra et virkeligt liv.
Reviews:
Go’Aften Danmark havde Morten i studiet to dage før udgivelsen, for at fortælle sin historie. ““Jeg vil hellere dø end at sidde i kørestol”, sagde Morten Andersen dagen før sin 18 års fødselsdag – næste dag kørte han galt, og blev lam fra brystet og ned.“
Kristeligt Dagblad skrev d. 18. april en stor artikel om Morten og hans nye værk, En dag i april. “Med bogen “En dag i april” håber han at kunne nå ud til unge og advare dem mod at køre bil i påvirket tilstand eller på anden måde gøre ting i trafikken, som kan sætte deres eget eller andres liv i fare. Men derudover håber han, at bogen kan bidrage til unges dannelse og livsduelighed i bredere forstand.
”Alle kan blive ramt af sygdom, ulykker eller andet på deres vej gennem livet. De skal inspireres til at se, at man kan komme over de bump, som livet byder på. Måske kan nogle unge tænke, at hvis ham Morten kunne få et godt liv i kørestol, kan jeg også klare det. Jeg kommer ud for gennem mit liv.”” Læs hele artiklen here.
FyensStiftstidende skrev en stor artikel d. 28. april om Morten og den historie bogen bygger på. “For 40 år siden fejrede Morten Andersen sin 18-års fødselsdag med venner og alkohol, hvilket førte til en alvorlig bilulykke, der gjorde ham til kørestolsbruger for livet. Nu udkommer hans bog, som han blandt andet håber kan advare andre unge med spiritus og benzin i blodet.” Læs hele artiklen here.
JydskeVestkysten udgav dagen før også en stor artikel om Morten og hans historie. “Han drømte om at blive politibetjent. Han var en aktiv løber, dyrkede masser af gymnastik og arbejdede på en gård. Men alt det ændrede sig, den dag i april i 1984, da Morten Andersen satte sig bag et rat og med alkohol i blodet og to venner på passagersædet kørte galt med 140 kilometer i timen.” Læs hele artiklen here.
Henriette Wagner –
Jeg er imponeret over Mortens evne til at fortælle så personligt både omkring tiden før, under og efter hans ulykke. Det giver et stort indblik i hvem han var – og hvem han er blevet efter alt det at han har været igennem. Hans fortælling viser hvad der kan ske når man tror man er usårligt, men at livet på den ene eller anden måde sikre at man lige bliver oplyst at det er ingen mennesker.
Bogen giver et tydeligt indblik i hvad der kan ske, når det hele er “lige ved og næsten”, og frygten i at man måske har dræbt sine venner. Hvordan man kan acceptere at livet har sat nogle begrænsninger for en. Og hvordan man derved skal finde et nyt ståsted, og en ny hverdag for at få livet til atter at tag sin gang.
Jeg kan kun håbe at de personer der mener at de sagtens kan styre en bil, trods alkoholindtag, enten læser Mortens bog, eller kommer til et af hans foredrag – såfremt han stadig er aktiv med disse. De tydelige tegn på at når alkoholen kommer ind – så forsvinder fornuften og den rationale tankegang. Jeg giver de varmeste anbefalinger til at læse denne biografi som Morten har skrevet, omkring hans ulykke, og om livet både før og efter.