Sale!

Liv i himlen

DKK 170,00

Hardcover | Danish
af: Stine Michel

Liv i himlen er en bog om venskab skrevet af Stine Michel og illustreret af Signe Find Larsen.

Hvor langt kan et træ vokse op i himlen? Hvor langt kan man se med en kikkert? Og hvor lang tid tager det at sige farvel til en ven?

Liv beslutter sig for at flytte op i et træ med sin fars kikkert i håb om at kunne se, hvor hendes bedste ven Kalle er rejst hen.
Om natten vokser træet, og Liv kan se længere og længere for hver dag, der går.

Nede i køkkenet går far og mor rundt. De har svært ved at forstå, hvorfor Liv skal bruge så meget tid på at sige farvel. Men langsomt indser de, at de må flytte ud under træet for at møde Liv der, hvor hun er.

Liv i himlen er en bog om venskab, hvor eventyret danner rammen om den rejse, Liv tager på for at kunne sige farvel til Kalle.

Anmeldelser

Bogmarkedet skrev en fin artikel om Liv i himlen: “Børn vokser op i en tid med klimatrusler, travle forældre og frygten for krig. Skal børnebøger give børnene et frikvarter eller gå ind i det svære? Ifølge børnebogsforfatter og musiker Stine Michel er det vigtigt, at børnene får et sted at spejle deres svære følelser.
Steffen Larsen fra Politiken: “En smuk bog.”
En rejse i børnehøjde: “Det var svært ikke at få en følelse af noget ganske særligt, da vi læste bogen Liv i himlen. Bogen blev læst med fryd, glæde, bedrøvelse og nysgerrighed. Liv i himlen får fem hjerter ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af 5.”
Bogballade: “Dette er en smuk fortælling… Den forholder sig på et nysgerrigt og legende plan til ideen om liv i himlen. Den er jordbunden og sansemættet af helt dagligdags indtryk fra dufte og lyde og halvkomiske beskrivelser af de pinsler, der er i forældre-barn-kommunikationen når noget er svært. En meningsfuld bog, som anbefales varmt.”
Rikkes bøger: “En smuk billedbog om at miste sin bedste ven og om at overkomme sorgen når man ikke er så stor. Den er virkelig rørende, den kan noget med sorg og om at miste venskaber. Virkelig fint med træet.”
Bogvægten: “En sød historie om at miste, sige farvel og komme videre efter tabet. Illustrationerne er fine, især når det handler om himmel, natur eller fugle. Det vil sikkert gå rent igennem til barnet i indskolingsalderen. Der er gode fortolkningsmuligheder og plads til samtale mellem børn og voksne.”
Mit lille bibliotek: “Bogen er en fin og faktisk realistisk fortælling om hvordan børn kan komme i og gennem en sorgproces. De smukke illustrationer vil tale til både børn og voksne og måske endda inspirere til nye fortælinger i fortællingen. 4 1/2 stjerner af 5 mulige.
Bogfinken: “En fin og rørende børnebog i meget smukke klæder… En fin beretning om det store og abstrakte emne sorg, og det savn der oftest automatisk følger med, når man mister..”
Da bogblogger, Michell Hagstrøm Trebbien Eriksen, modtog denne smukke bog blev hun helt blæst over af, hvor smukt illustreret den er. Selve bogen viser, den rejse det kræver at komme igennem sorgen, når man ikke har sin bedste ven mere.
Bogen er en god fortælling om et svært emne, som nogle gange kan blive tabuiseret at tale om døden, og derfor kan man som voksne nogle gange komme til at formulere sig på en forkert måde." Read the entire review here.

Lidt om Stine Michel

Stine er børnebogsforfatter, sanger, komponist og historiefortæller. Hun har de sidste 20 år skabt musikfortællinger for børn og voksne.
Mødet mellem mennesker, det som opstår, magien, det nære, er det, som driver hendes kunstneriske virke.

Weight 0.5 kg
Dimensions 17 × 24 × 1 cm
Author

Stine Michel

Publishing House

Wadskjær Publishing

ISBN-no

9788794162425

Edition

1.

Language

Danish

Publication date

25. maj 2022

Cover

Hardcover

Pages

36

Illustrations

Rigt illustreret i farver,

Reviews

There are no reviews yet.

Only logged in customers who have purchased this product may leave a review.

You may also like…

en_GBEnglish (UK)