’Ramt af virkeligheden’ er en barsk roman om to mennesker fanget i sansernes vold. Om at leve i et voldeligt forhold, inspireret af forfatteren, Christine Ivanovs egne oplevelser.
”Spændende som en thriller og smuk som hverdagspoesi”
”Hvorfor går hun ikke bare?” er spørgsmålet, samfundet altid har stillet.
Psykisk vold går ofte forud for drabet på en kvinde. Alene i Danmark dræbes 10 – 12 kvinder om året af deres partner eller ekspartner.
’RAMT’, er en barsk beretning om to mennesker fanget i sansernes vold. Et møde, der får fatale konsekvenser.
En fremmed brager ind i Stines verden. Forelskelsen griber hende med uimodståelig magt. Hun tændes i brand. Idealiserer ham, og konfronteres snart med egne mangler og begrænsninger. Godtroende forfølger hun tillidsfuldt sin store kærlighed, alt imens hun afgiver magten over eget liv.
Stines egne fremtidsdrømme ender brat. Undertrykkelse og kontrol bliver hverdag. Barndommens brutale oplevelser dukker op. Grebet af frygt for at miste sin elskede samt af en tiltagende tro på at være dum og uegnet til at fortjene kærligheden, kæmper hun videre for forholdet. Undervejs taber hun stadig mere af sit oprindelige selv samt sit netværk. Under stærkt pres foretager hun flere utilgivelige handlinger. Særligt én handling kan hun ikke tilgive sig selv for.
Anmeldelser
Lisbeth Jessen, direktør for ’En barndom uden Vold i familien’: ”Stemningerne, de subtile små tegn er så fint beskrevet, at man næsten mærker det fysisk. Det er en fantastisk bog – læseværdig fra ende til anden og et vigtigt vidnesbyrd.”
Lidt om Christine Ivanov
Christine Ivanov (f. 1971) debuterer som forfatter med romanen ’RAMT – Af virkeligheden’. Først nu bryder hun tavsheden og træder frem med sin historie. Hendes livserfaring og store viden på området gør os klogere på et knusende samfundsproblem.
”Hvis vi taler om det, gør op med fordommene og er åbne for indsigt, tror jeg på, at vi gennem forebyggelse kan ændre kulturen blandt unge i risiko for social isolation, som er en kendt konsekvens af kærestevoldens dynamikker med magt og kontrol.”
Nicole Nielsen (verified owner) –
“Ramt af virkeligheden er en virkelig velskrevet, fængslende og medrivende beretning om ung kærlighed, og om hvordan social kontrol, og vold, udformer sig og forvandler de implicerede.
Vi kender alle nogen, har hørt om nogen, eller har måske selv været part i et forhold med psykisk og fysisk vold.
Jeg kan virkelig anbefale bogen hvis man ønsker sig indsigt i emnet.
Kitty Holm (verified owner) –
Bogen er fantastisk skrevet. Jeg var nødt til at læse den i bidder, fordi historien er så voldsom. Undervejs tænkte jeg flere gange på, at historien er inspireret af virkeligheden. Tænk hvis historien slet ikke er så voldsom som virkeligheden var for forfatteren? Det er svært at tænke på.
Jeg kunne lægge bogen fra mig og “absorbere” historien efterhånden som den blev for brutal, men det kan hovedpersonen ikke og det har forfatteren ikke kunnet.
Kvinder i voldelige forhold er nok nogle af de modigste mennesker her i verden.
Alexandra Strand Holm, TV2 Bornholm –
Det er en menneskeret at leve i frihed og uden frygt for vold, kontrol og overgreb, og en afgørende erkendelse, mener Christine Ivanov. Og hun tror på, at hun med sin nye bog, kan være med til at skabe håb og gøre en forskel i samfundet.
Bogen udspiller sig i 1992-93 og foregår i den allerførste tid, efter at Christine Ivanov mødte ham, hun blev så stormende forelsket i. Hun har brugt meget tid på at forstå, hvad der skete, hvordan hun langsomt mistede sig selv, og hvor det egentligt gik galt. Christine Ivanov begyndte at kunne se et mønster, men også en måde at bryde det på. Og det er noget af det, hun gerne vil dele med andre, der lever i voldelige forhold.
I præsentationen af ’Ramt af virkeligheden’ beskrives bogen som en barsk roman om to mennesker, der er fanget i sansernes vold. Og den virkelighed, de er fanget i, er velkendte og realistiske scenarier, som Christine Ivanov aldrig glemmer, men som hun magtede at gøre op med i tide. I mange tilfælde er ofrene for kærestevold ikke ligeså heldige som forfatteren. For voldelige relationer bliver i mange tilfælde ved med at udvikle sig, og kan risikere at være både psykisk nedbrydende men også direkte livsfarlige. Bogens tema om kærestevold er i mange tilfælde og i yderste konsekvens også afspejlet i statistikkerne over, hvor mange kvinder, der ikke kommer ud af det voldelige forhold i tide.”
Palle Søby, Fyens Stiftstidende –
“Hvorfor går hun ikke bare?” er spørgsmålet, samfundet altid har stillet, når det handler om kvinder i voldelige forhold. At det sjældent er så enkelt, giver bogen et indblik i gennem beretningen om en ung kvindes liv med psykisk vold.
Anette Bonde –
En fortælling om den smilende glade positive og livslystne unge kvinde der hovedkulds forelsker sig i den unge, veltrænede makedonske håndboldspiller, hendes drømmemand.
Han viser sig dog at være en noget anden under overfladen.
En fængslende og gribende fortælling, der river i hjertet og får tårerne til at trille.
Så fantastisk godt skrevet, at man føler, at man hele tiden er med som fluen på væggen.
Det er en utrolig beretning, beundringsværdigt og modigt at stå frem og berette om den psykiske og fysiske vold, hun har været udsat for og som ændrede hendes liv.
Denne bog kan virkelig anbefales
Stina Ovens –
Christine Ivanovs bog “Ramt af Virkeligheden” er hurtigt læst. Det til trods for, at den er voldsom læsning. Man suges ind i bogens univers, fra første side. Den ene side tager den anden i ønsket og spændingen om hun siger fra, om hun står op for sig selv, om hun beder om hjælp, og om omverdenen ser hvor galt det står til og træder til.
Når sidste side er vendt, sidder man forpustet og frustreret tilbage med følelsen af -Det kunne måske også have været mig.