Sale!

Rejsen hjem til jul

(3 customer reviews)

Original price was: kr. 350,00.Current price is: kr. 250,00.

Hardcover | Danish
af: Maria Ida Becher Jørgensen

Rejsen hjem til jul er en julekalenderbog til hele familien skrevet af Maria Ida Becher Jørgensen. Bogen emmer af magi, eventyr og julehygge fordelt på intet mindre end 25 forunderlige kapitler.

Freddy skal være gavenisse for et menneskebarn. Hver nat skal han, med hjælp fra en magisk halskæde fra Julemanden, trylle sig over til menneskebarnets hus og lægge en gave. Men en nat i menneskehuset falder han ned i en taske, og da han endelig kommer ud igen, er han et helt fremmed sted. Nu handler det om at finde en vej hjem inden jul. Undervejs møder han fjender, som vanskeliggør rejsen. Godt han også har gode venner, som husets lille mus. Mon Freddy når hjem til jul? Og hvad er det for en nøgle, som de finder hos den mærkelige nisse?

Lidt om Maria Ida Becher Jørgensen 

Rejsen hjem til jul er Maria Ida Becher Jørgensens anden bog. Det er fortsættelsen til Jørgensens debutbog, Den tabte julemagi, som hun skrev i 2022 med magiske illustrationer af Gonzalo Vento. Værket fik en fin lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter, og i forbindelse med sin julelitteratur er Jørgensen blevet omtalt i Frederiksborg Amtsavis, Sjællandske Nyheder, Bogmagasinet og KIP (Kvinder i provinsen) TV på Kanal Øst samt anmeldt af adskillige bogbloggere.

Weight0,5 kg
Dimensions17 × 24 × 1 cm
Author

Maria Ida Becher Jørgensen

Publishing House

Wadskjær Publishing

Illustrator

Gonzalo Vento

ISBN-no

9788794162920

Edition

1.

Language

Danish

Publication date

8. november 2024

Cover

Hardcover

Pages

164 sider

Illustrations

Richly illustrated in colors

3 reviews for Rejsen hjem til jul

  1. Julia Amnitzbøll Andersen (@eventyrdromme)

    ”Rejsen hjem til jul” er en julekalenderbog på 25 kapitler, som strækker sig fra d. 30. November til den 24. December. Det er en magisk julefortælling, som fører læseren ind i en verden med eventyrlige nisserier og som bringer julestemning ind i hvert et hjerte.

    Det er virkelig en helt klassisk julekalenderhistorie, som er fyldt med eventyr, venskab og en misforstået nisse, som derfor laver skarnsstreger. Den passer ret godt til de lidt yngre børn, da den på intet tidspunkt bliver sådan rigtig uhyggelig og den har et skønt og glædeligt udtryk. Det er en ganske fin og overkommelig julefortælling fyldt med søde karakterer, som man kun kan holde af. Illustrationerne er fine, men dog lidt for moderne i udtryk for min smag, men jeg har dog en forestilling om at børn vil være vældig begejstrede for den farverige og enkle stil på illustrationerne.

    Jeg vil derfor gerne anbefale denne julefortælling, som jeg tænker rammer perfekt i målgruppen førskolebørn til start skolealder, men som dog også vil fange de lidt ældre børn. I hvert fald er det en skøn julefortælling som er dejlig julet.

  2. Mona (@bogoghygge)

    Jeg er ret vild med illustrationerne, som hjælper med at bære historien. Historien har flere lag, som det er spændende at følge. Hvem har stjålet julemandens nøgle? Når Freddy hjem til jul? Det fungerer godt og giver både spænding og hygge, og samtidig driver det også historien fremad. Bogen handler også om venskab, at være åben over for andre, om det gode ved julens budskab og om ondskaben der lurer. Hvis du skal læse en ny historie i år for dine børn/barn, så kan jeg anbefale ’Rejsen hjem til jul’.

  3. Dansk Bibliotekscenter (DBC)

    En spændende julefortælling, der har rigtig meget på hjerte. Der er 25. kapitler, og bogen starter den 30. november med en lille forhistorie og er derved et fint bud på højtlæsning med et kapitel hver dag op til jul. Illustrationerne er i en tegneserieagtig stil, hvor dyrene har store øjne og et sødt udseende. Forsiden er flot og vil fænge mange læsere. Bogen er en fortsættelse af ”Den tabte julemagi”, men kan læses selvstændigt.

Add a review

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may also like…

en_GBEnglish (UK)