Mandi Erlandsen er uddannet lærer og supervisor og har altid arbejdet med børn og unge. Særligt de børn, der har det sværest, har haft et særligt sted i hendes hjerte.
Mandi er uddannet folkeskolelærer i 1997 med dansk og billedkunst som linjefag. Hun underviste 10 år i folkeskolen, inden hun fik job ved Rosenkilde Skole, som er en del af Autisme Center Vestsjælland. Danmarks største tilbud til mennesker med autisme. Her har Mandi undervist elever med alle mulige forskellige slags autisme gennem de sidste 14 år.
Efter et par års ansættelse fik hun mulighed for at undervise på centerets introkursus i teori og pædagogik og har vejledt familier og fagpersoner. Sidst har Mandi taget en uddannelse i kollegial supervision og uddannelse i autisme på diplomniveau.