Udgiv Bøger, Kunst & Brætspil

Indsend Materiale

Er du forfatter, kunstner eller brætspilsudvikler? Så udgiv dine bøger, kunst og brætspil hos os!

Manuskript

Hos Wadskjær Forlag vil vi meget gerne høre om din idé til et manuskript. 

Vi vurderer manuskripter inden for alle genrer. 
Dog udgiver vi mest fagbøger og sagprosa, samt børnebøger, herunder oversættelser af illustreret ældre udenlandsk litteratur. 

Vi modtager kun materiale elektronisk. Send en synopsis med dit manuskript, så kan vi hurtigere vurdere din bog. 
Send det til info@wadskjaerforlag.dk
eller benyt kontaktformularen.

Ved at indsende materiale og personlige oplysninger, giver du samtykke til, at dette registreres og er tilgængeligt for redaktionen. Vi gemmer det indsendte i op til et år fra modtagelsesdatoen.

Wadskjær forlag indsend manuskript udgiv bøger kunst og brætspil

Procedure For Indsendelse Af Synopsis

Vi foretrækker, at du indsender en synopsis sammen med dit manuskript. På denne måde kan vi tilbyde en hurtig behandling, og vi stræber efter at give svar inden for 10 arbejdsdage. Vores svartid er meget kort, fordi vi beder om, at dit materiale ikke sendes til andre, mens vi gennemgår det.

Modsat andre forlag vurderer vi også ufuldendte manuskripter, i disse tilfælde er det dog obligatorisk at vedhæfte en synopsis. Har du skrevet et værk, der skal illustreres, så hjælper vi gerne med at finde den rette illustrator.

En synopsis bør fylde omkring én side og svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad handler bogen om? 
  • Hvem er du?
  • Hvem henvender bogen sig til?
  • Hvordan skiller den sig ud fra andre lignende bøger?
    Desuden hvis relevant: Har du allerede fået feedback fra organisationer, fora, forhandlere, medier?
Fagbøger bør desuden også svare på:
  • Hvordan bidrager det til vores viden?
  • Hvorfor er det vigtigt?
  • Hvilket omfang (tid og geografi)?
  • Hvilke kvalifikationer har du?
 
Wadskjær forlag indsend manuskript udgiv bøger kunst og brætspil

Udgiv Kunst

Hos Wadskjær Forlag ønsker vi at repræsentere forskellige kunstnere og kunstformer; billedmaleri, skulpturering, fotografi m.m.

Ønsker du at udgive dine kunstværker gennem os, så send os fotos og beskrivelser (materiale, størrelse, vægt, motiv) af dine produkter, så vender vi tilbage hurtigst muligt (du kan forvente en svartid på op til 10 hverdage).

Vi kan hjælpe med at nå ud til flere mennesker med din kunst. 

Udgiv Brætspil

Wadskjær Forlag kan hjælpe med at gøre din brætspilsidé til virkelighed! 
Har du en unik, sjov og dynamisk brætspilsidé, kan vi hjælpe dig med at finpudse detaljerne i spillet, så de bliver helt skarpe, sørge for at grafikken ser professionel ud, vejlede omkring økonomiske beslutninger (herunder at minimere udgifter) og i sidste ende hjælpe med produktion, salg og distribuering af spillet. 

Brætspil til Erhverv:
Har du en virksomhed, som kunne have lyst til at udvikle eller indgå i et spil med henblik på markedsføring, så skriv endelig og hør nærmere.

udgiv brætspil Wadskjær forlag indsend manuskript udgiv bøger kunst og brætspil
Foto: Wood Chess - Disadvantages

Udgiv dine Bøger, Kunst & Brætspil hos os!

Følg os på Instagram!

da_DKDansk