21 år i kunstens vold – refleksioner over det at være kunstner er skrevet af Embla Kristine Asmussen. Hun beskriver gennem bogen sit liv som ung kunstner, omgivet af branchens glæder og sorger, og reflekterer over Kunstens tag i mennesket. Denne bog er ikke en klassisk selvbiografi. Det er nærmere en samling af hendes refleksioner og erfaringer med livet som kunstner.
“Jeg har nu levet 21 år af mit liv, og gennem alle disse år har kunsten aldrig sluppet mig. Dens tag er nærmest blevet fastere og voldsommere. Som en syl, der ikke er dræbende ved stikket, men først når den fjernes fra såret, og blodet kan pumpe ud. Ja, sådan vil jeg falde døende sammen, hvis man fjernede sylen fra mit sår. Om det er en gave eller en byrde, at jeg nu skal leve som kunstner resten af mine dage, har jeg endnu ikke fundet ud af. Men i dette nu betyder kunsten livet.”
Det gamle kunstnerideal er ved at være uddateret, og måske er ideen om den ultimativt lidende kunstner ikke længere aktuel i denne evigt forandrende verden. I denne bog fremsætter Embla en teori kaldet Menneskemetoden, hvor nutidens kunstner først skal prioritere sig selv som menneske, dernæst som kunstner, og hun spørger; ”Er det ikke muligt at leve som lykkelig kunstner?”
Bogen behandler livet som kunstner i et samfund, der fokuserer på intellektuel dannelse. Den omhandler balancen mellem det at være kunstner og det at være menneske. Og den belyser mistrivsel hos unge i det kunstneriske vækstlag.
Omtaler:
Performing Arts Platform inviterede Embla ind for at tale om sin bog. “Teatermager og forfatter Embla Kristine Asmussen har netop udgivet sin første bog; Enogtyve år i Kunstens vold. I bogen redegør hun for sit liv som ung kunstner og reflekterer over det at være kunstner.”
Lidt om Embla Asmussen
Forfatteren kommer fra undergrundskulturen i Aarhus og omegn og har langsomt kæmpet sig op til et professionelt virke.
Digt fra 21 år i kunstens vold:
I den stund hvor jeg står på en scene, er jeg mig selv.
Og så alligevel ikke.
Det er derfor, jeg elsker det så højt.
Jeg føler alt, der lever;
alt, der dør;
og alt, hvad der er lige midt imellem.
Jeg føler hele verdens sorg, håb og lykke.
Og ud af de følelser vælger jeg én.
Jeg kaster den op i luften
og lader den dale ned over mig.
Da er jeg en del af alt.
Jeg er fri.
Jeg kan føle, hvordan mit hjerte banker vildt.
Ikke fordi jeg er bange.
Frygter intet.
Men fordi jeg lever.
Glemmer og husker mig selv.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.