Besat af fortiden

kr. 300,00

Hardcover | Dansk
Af: Mads Faber

Besat af fortiden af Mads Faber er tredje bind i slægtsforsknings-serien Glemte Danskere. Bogen er en autentisk roadtrip-fortælling om dansk udvandringshistorie i USA, tabet af den amerikanske drøm og en splittet familie.

”Du må aldrig slægtsforske.” Sådan lød min farmors formaning til min far, da hun lå på sit dødsleje. Familiehistorien var forseglet i 40 år, lige indtil jeg bogstaveligt talt faldt over en gravsten dybt i skovene på Ozark-bjergkædens skråninger i Missouri, USA.

Fra Lolland til Ozarks

En autentisk roadtripfortælling gennem en families historie fra Lolland til Ozarks i den amerikanske delstat Missouri og tilbage igen. Forfatteren og hans datter befinder sig ved bogens begyndelse i hillbilly country på roadtrip langt fra turistruterne på jagt efter en 100 år gammel familiehemmelighed. Her møder de det splittede Amerika for første gang i Trumps første år som præsident. De forelsker sig i landet og drages ind i en skæbnefortælling, hvor forfatterens eget liv og snart hele hans familie drages længere ind i historien, for hvert lag han afdækker af den mørklagte historie om Marie, som blev sendt til USA i 1916 uden videre forklaring. Forfatteren følger i Maries spor fra Lollands muld til Iowas prærie og til Ozarks, en bjergkæde i Missouri, hvor han praktisk talt falder over en uventet arv og en stærk kvindeskæbne, som er omdrejningspunktet for fortællingen. Bogen følger forfatterens kamp for den vanskelige opgave, det er at forvalte en arv og lave sin egen fortælling.

Hemmelighederne, som forfatteren afdækker, er både overraskende for forfatteren og for læseren i en original roadtripfortælling om dansk udvandringshistorie, tabet af den amerikanske drøm og en splittet familie. Læringen, som forfatteren gør sig, er enkel og smuk og bedst ikke at “spoile”. Og størst af alt er fortælleglæden.

En families historie fra Lolland til Ozarks og tilbage igen på 100 år.

Omtaler

Bogen har fået omtale i flere amerikanske nyhedsmedier. The State Historical Society of Missouri, Salem News og Phelps County Focus har alle skrevet om Mads’ eventyr til USA på jagten efter forfædrene. Læs artiklen “DISCOVERING AMERICAN ROOTS: DANISH FAMILY RECONNECTS WITH ANCESTOR’S OZARKS’ LEGACY” her.

Anmeldelser

Maria Hedemann Andresen, som er cand.mag i dansk og historie skrev en flot anmeldelse af bogen. Den blev bragt i Jyllandspostens bog-tillæg, Bøger. d. 10. december 2023. “Besat af fortiden er et eksempel på, når slægtforskning ikke bare er at opstøve gamle kirkebøger og støvede billedalbummer. Men at det faktisk kan åbne op for snørklede familiehemmeligheder, nye relationer og forståelsen for mennesker, der engang har været. Forfatteren beskriver sin rejse tilbage i tiden og åbner op for en verden af nye nuancer i den glemte og delvist skjulte familiehistorie om en kvindelig slægtning, der som ung teenager blev sendt over Atlanten til USA for helt alene at starte en ny tilværelse. Forfatteren formår med sin utvivlsomme interesse for og – med hans egne ord – delvise besættelse af sagen at skildre det virvar af forgreninger, følelser og dramaer, han løbende støder på i sin både mentale og fysiske rejse igennem familietræet og USA, med en stor passion, der skinner igennem i hele denne nærmest eventyragtige fortælling. Samtidig står det klart, at bogen også er et forsoningsprojekt med en drøm om, at vi i højere grad skal fokusere på det, der samler os, frem for det, der splitter os. Bogen anbefales alle, der har bare lidt interesse for eventyr og familiehemmeligheder. For det er der masser af i denne meget personlige, men alligevel umådeligt appellerende bog om fortiden. Seks ud af seks stjerner.

Glemte Danskere

Serien Glemte Danskere er skrevet af forskellige forfattere, som alle har noget på hjerte om historiske personer. Disse personer er ikke nødvendigvis bredt kendt blandt befolkningen, men fortjener opmærksomheden. Det kan også være totalt ukendte personer, som til gengæld kan gøre os klogere på livet i “gamle dage”.

Første bind i serien er Gå på rov i dit familietræ – Bliv familiens historiefortæller skrevet af Dorte Kofoed. Dorte er journalist og slægtsforsker, og har skrevet bogen som en introduktion til slægtsforskning med konkrete eksempler fra Dortes egen efterforskning. Bogen er dermed både en inspirations- og en opslagsbog. Den giver vejledning i DNA, arkivsøgning, slægts-rejser, analyse af gamle breve og interviews med familiemedlemmer. Samt hvilke databaser, man skal bruge, når man vil vide mere om sine forfædre.

Andet bind i serien er Fortællinger fra Gudhjem – og noget om H.P. Haagensen skrevet af Erling Haagensen. Gennem en række enkeltpersoners dramatiske fortællinger om deres oplevelser – frit baseret på maleren og fiskeren H.P. Haagensens interviews og beretninger – får du pludselig et fascinerende indblik i kultur og livsbetingelser, som de var i fiskerlejet Gudhjem i perioden fra 1880’erne til 1920’erne.

Vægt1 kg
Størrelse17 × 24 × 2 cm
Forfatter

Mads Faber

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788794162333

Serie

Glemte Danskere

Bind

3

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

11. februar 2023

Omslag

Hardcover / Helbind

Sideantal

172

Illustrationer

Rigt illustreret i farver

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk