’Da jeg blinker, er du væk’ er en intens, direkte og ærlig oplevelse af at miste og være i sorg. Historien er autofiktion med en jeg-fortæller, og foregår primært i nutid. Den er skrevet af Jesper Munk Jakobsen.
Den 29. august 2017 skulle være en dag som alle andre, da det ringer på dørtelefonen hos en ung mand. To politimænd træder ind ad døren og giver ham en besked, der ændrer hans verden. Hans kæreste gennem syv år er død i en trafikulykke.
Manden indleder en ensom rejse i sig selv for at forstå, hvad der er sket, og genvinde tilliden til den verden, der har forrådt ham. Han må lede efter sin egen vej i sorgens mørke ved at forholde sig til sine inderste eksistentielle følelser og tanker, som både er irrationelle, ærlige og uendelige, imens han spørger sig selv: Hvorfor overhovedet lede?
Da jeg blinker, er du væk er en skildring af forfatterens oplevelse af at miste sin kæreste. Flere af kapitlerne er direkte beretninger af følelser og tanker fra den dag, de indfandt sig. Bogen giver et ærligt indblik i et menneskes sorg.
Lidt om Jesper Munk Jakobsen
Jesper har personlig nær erfaring med tab og sorg, da han mistede sin tidligere kæreste gennem syv år i en trafikulykke i 2017. Siden da har han været optaget af sindet, hjertet og spurgt sig selv. Hvordan finder jeg indre fred ovenpå min oplevelse? Det ledte ham til Nepal, hvor han boede på tre forskellige klostre sammen med munke, mens han deltog i undervisning, kurser og ceremonier. Det blev hans vej ind til buddhismen.
Dansk 
English (UK)
Uffe Christensen, Journalist ved Jyllands-Posten –
Jyllands-Posten har skrevet en artikel om Jespers historie: ”På et splitsekund blev Karen flået fra ham: »Livet er lige her omkring mig, men hun vil altid være med mig«. Alt tegnede lyst og lykkeligt for det unge par, der svor, at de ville holde sammen resten af livet. Men den drøm satte et skæbnesvangert møde med en lastbil en brat stopper for”.
Susanne Wiatr Borg –
Denne bog er unik, smuk, rå og fantastisk skrevet…den handler om kærlighedens to sider…skønhed og sorg …de der er så heldige at læse den…får lindrende medicin i form af ord… kan ikke give den nok anbefalinger…den er vidunderlig…balsam for sjælen❤️
“Supertanker” på DR Lyd –
“Sårbarhed som en form for beskyttelse” – sorg som skjold, måske. De første ord er sangeren og musikeren Nick Caves, og de kan læses på hans theredhandfiles.com, i svar nr. 116. Cave har været meget offentlig med sorgen over tabet af sine to sønner (med syv års mellemrum), men trods fællesskab og opbakning rummer sorgen også ensomhed. Hvordan folk sørger over mistet liv, mistet kærlighed … tab, er enormt individuelt, men der er stadig overvejelser man kan gøre sig for netop ikke at føle sig alt for alene i sorgen. Og nogle gange er man i sorgen, andre gange med sorgen.
Hør forfatter, Jesper Munk Jakobsen, og sorgforsker, Dorthe Refslund Christensen, fortælle om deres respektive sorgprocesser og deres eksistentielle og filosofiske reflektioner over dem.
Nina Valhøj Egebo –
Jesper har skrevet en personlig beretning om at miste sin kæreste i en trafikulykke. Det er benhård læsning, der giver et unikt “realtime” indblik i et sørgende sind. Helt råt og grimt og smukt på samme tid. Den sidder stadig i mig.
Julie Røjsmose (@boghygge) –
Jesper formår at skrive en utrolig rå og ærlig bog, fuld af følelser og den har været utrolig rørende at læse. Den første del af bogen er skrevet i perioden lige efter hans tab, og det kommer bestemt til udtryk, alle tanker og følelser virker så stærke og umiddelbare. Bogen er virkelig svær at læse, hans sorg er så stærk at det gør ondt. Især den del hvor han får fortalt hvad der er sket rammer hårdt. Alle de tanker der flyver igennem ens hoved når man får af vide at en man elsker pludselig er væk. Jeg måtte flere gange lægge bogen fra mig, for at samle mig selv igen. Jeg genkender hans tanker, hans benægtelse og den besvær det er at begribe. Bogen hev mig 15 år tilbage, til da jeg fik fortalt at min kun 46 årige Mor aldrig ville komme hjem fra arbejde. Det var virkelig hårdt at læse, men samtidig helende og bekræftende. Det er vigtigt at tale om sorg, og Jesper får sat ord på hans oplevelse, hvilket er virkelig svært, virkelig godt gået.
Marie –
Fangende, stærk og kæmpe anbefaling til alle der vil helt ind på livet med sorg og hvordan det er at finde meningen med livet igen. Super godt skrevet.
Maria Wendt (@maria.blogger.wendt) –
Av, av, av. Denne her bog gør ondt i hjertet at læse, men den er svær at lægge fra sig. Bogen er forfatterens personlige skildring efter at have mistet sin kæreste. Forfatteren skildrer på fineste vis de følelser man som pårørende står tilbage med efter et voldsomt og tragisk dødsfald. Jeg har selv mistet en, der stod mig meget nær, og jeg kunne virkelig mærke og genkende den sorg som hovedpersonen går igennem.
Hold. Da. Magle for en bog! Jeg har tudbrølet mig igennem den. Men hvor er den stærk og vigtig! Den gør hamrende ondt, så husk kleenex. Tak, er det første der faldt mig ind, da jeg var færdig. Tak Jesper, fordi du har skrevet denne bog og sat ord på noget, der er så følsomt og kan være rigtig svært at dele med andre.
Jeg er slet ikke i tvivl om at bogen skal have 5 store stjerner og den varmeste anbefaling herfra. Derudover tænker jeg den kunne være relevant for læger, psykologer og Det Nationale Sorgcenter at anbefale til mennesker i sorg.
Kelsey Jay Orbesen (@talesbytilbury) –
Det er en ærlig, intens og dyster roman. Man kan se de forskellige sorgprocesser i løbet af bogen, hvor Jesper er ikke bange for at beskrive hans følelser og tanker omkring verden som har forrådt ham. Han viser også at det er okay, at være ked af det og bruge alt den tid man har behov for – MEN man skal bare huske at leve sit liv…..Vil bare sige at hans brev til Karen var alt.
Det er ved at være en uge siden, jeg færdiggjorde bogen, og det har ramt mig mere end forventet. Den eneste person jeg rent faktisk har mistet, som var virkelig tæt på mig, var min elskede grandad. Det er over 5 år siden nu, og jeg er ikke kommet over det. Det er ligesom Jesper beskriver i bogen, at noget inde i sig selv døde den dag de forlod os.
Louise (@louises_bogverden) –
Det er ikke en let roman. Den kræver, at læseren er villig til at dvæle i det mørke og stille rum, hvor sorgen bor. Jesper beskriver sine egne følelser og tanker om tabet af sin kæreste.
Jeg synes det er stærkt af Jesper at dele de tanker og oplevelser han havde, at sætte ord på de følelser, som kan tage pusten fra én – så andre kan se og føle de ikke er alene. Selvom sorg og hvordan man kommer igennem det ikke er ens, så er der nogen derude, der kender til det i en eller anden form. Her har Jesper givet læseren mulighed for at genkende sig selv i hans historie og givet muligheden for at sætte ord på noget af det de går rundt med, men ikke selv kan forklare.
Det er nogle uger siden jeg læste bogen, men jeg har haft svært ved at sætte mig ned og sætte ord på, hvad det er jeg har læst. Det ramte noget dybt i mig. Det føltes som at få hjertet knust igen og gav mig tårer i øjenene – det er løgn, jeg stortudede inden jeg nåede det sidste punktum. Det er hårdt at læse om andres sorg, om benægtelsen og tågen, de oplever, for følelserne er ikke fremmede, man genkender dem, hvis man har prøvet det selv og det kan være skræmmende at stå ansigt til ansigt med sin egen sorg.
Og hvis I vil have mig undskyldt, vil jeg nu gå ind og kramme min familie for tredje gang siden jeg begyndte at skrive.