Tilbud

Forudbestil: En rosengren i havet

DKK 170,00

Hardcover | Dansk
af: Torben Wahlstrøm

En rosengren i havet – Danmarkshistorie og sagn set fra Langeland af Torben Wahlstrøm er Storytelling i den fineste forstand.

Forudbestil bogen nu, så sender vi den i løbet af august. 

Bogen består af små fortællinger, der alle har rod i Langeland, men som flakser ud på tværs af både tider og lande. Torben Wahlstrøm fortæller levende om, hvordan Danmark blev formet i istiden, hvordan spanske soldater blev skibet hjem efter krigen, og hvordan stakkels Ida Laustdatter fik en skifting. Fra Langeland går der tråde til paradisøen Bali, til den videnskabelige verden hos H.C. Ørsted, til Napoleonskrigene og Svenskekrigene og til istiden, der formede det Danmark, vi kender i dag. Bogen er ren fortællekunst med rum til både virkelige hændelser og fantastiske eventyr om jætter, dansende dværge, lindorme og droneflyvninger gennem tiden.

Torben Wahlstrøm overfører sin mundtlige fortællekunst til små perler af historier med intensitet og nærvær. De er perfekte til oplæsning. For den kulturhistoriske interesserede er der meget spændende materiale at hente, og eventyrerne er poetiske og fyldt med fantasi.

Bogen er illustreret af Lars Skytte.

En rosengren i havet kan give associationer til Johannes V. Jensens Himmerlandsfortællinger.

Danmarkshistorie set fra Langeland

Første del af bogen, Danmarkshistorie set fra Langeland, består af:
1. En fantasifuld historie om istiden.
2. En fortælling om Ellen Fuglede af Skovsgård og skovene på Langeland.
3. En fortabt kærlighedshistorie mellem en langelandsk pige og en spansk soldat.
4. Historien om H.C. Ørsted og hans brors opvækst i Rudkøbing, om deres venskab og indflydelse på Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen og om hans besøg hos Goethe i Weimar.
5. Abbeden fra Öved Kloster gennemgår de medicinske planters brug i historisk tid.
6. I et drømmesyn ser vi, hvordan en mægtig flydedok med 1.500 krigsfanger ombord strandede på Påø i 1945.
7. En grusom fortælling om svenskekrigen 1657-59 og Langelands prøvelser i denne tid.
8. En gruppe efterskoleelever får til opgave at dramatisere inddæmningen af noret og den konflikt, dette skabte mellem bønder og fiskere.
9. Gennem de breve, Mads Lange sendte til sin ungdomskæreste, får vi en fortælling, der rækker langt ud over det lokale.

Sagn & Eventyr set fra Langeland

Anden del af bogen, Sagn & Eventyr set fra Langeland, består af:
1. En mystisk fortælling om stakkels Ida Laustdatter, der fik stjålet sit barn og fik en trold i stedet.
2. Fortællingen om to jætter og hvordan Danmarks største sten kom til at hedde Damestenen, og hvorfor den ligger i Hesselager.
3. En gammel mand på en bænk beretter om, hvordan Lindelse Kirke blev opført af en trold.
4. Gennem en konfirmationstale hører vi om, da Højbjerg ved Longelse åbnede sig og stod på gloende pæle med dansende dværge indeni.
5. Sagnet om en ung gudfrygtig kvinde, der blev bjergtaget af en trold.
6. Et tragisk eventyr om tre unge piger, der blev bortført og aldrig fundet i live.
7. Sagnet om en mægtig lindorm, hvis banemand skulle være konge.

Lidt om Torben Wahlstrøm

Torben Wahlstrøm er kendt som en fortæller, der kan tryllebinde sit publikum.

Vægt 0.5 kg
Størrelse 17 × 24 × 1 cm
Forfatter

Torben Wahlstrøm

Forlag

Wadskjær Forlag

Illustrator

Lars Skytte

ISBN-nr

9788794162340

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

1. september 2022

Omslag

Hardcover / Helbind

Sideantal

172

Illustrationer

Rigt illustreret i sort/hvid,

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk