Forudbestil: Erindringsglimt fra fortiden

Samlet tilbud på tre genealogiske og lokalhistoriske beretninger: Kvinde – Fortæl din historie af Dorte Kofoed, Et sted ved tørvemosen af Jens S. Holt og De rødternede gardiner af Marianne Riiber.

Forudbestil nu – så sender vi den samlede serie ved udgivelsen af tredje bind, De rødternede gardiner, den 4. august 2025.

Kvinde – Fortæl din historie af Dorte Kofoed

I Kvinde – Fortæl din historie har journalist og forfatter Dorte Kofoed en mission: At trække kvinderne fra hendes slægt frem fra historiens glemsel. Hun beskriver hvor vigtigt det er, at vi får fortalt historierne fra en tid, hvor man ikke dokumenterede alt med billeder og videoer dagen lang.

Igennem bogen tager Kofoed på en rejse tilbage til fortidens Bornholm for at forstå sin mor, bedstemor og oldemor, og hun inviterer læseren til at gøre det samme med kvinderne i dennes slægt. Hvorfor opdragede de os, som de gjorde, og hvorfor havde vi til tider svært ved at forstå dem og nå hinanden hen over generationskløften?

Et sted ved tørvemosen af Jens S. Holt

I Et sted ved tørvemosen får vi, gennem forfatteren Jens S. Holts opvækst, indblik i det sønderjyske grænseland og spændingsfelt mellem danskere og tyskere i kølvandet på 2. verdenskrig.

På individplan fortæller bogen om et menneskes personlige erindringer, men Et sted ved tørvemosen er også et tidsbillede af livet i et grænseland, som er præget af en turbulent historie. Erindringerne starter i kølvandet på besættelsestidens såkaldte ”Fem forbandede år”, hvor fremtiden endnu var uvis og tilværelsen fyldt med bekymringer. Her måtte en befolkning med to forskellige sindelag lære at forsones efter den tort, svie og smerte, man havde påført hinanden under besættelsen.

De rødternede gardiner af Marianne Riiber

I De rødternede gardiner sætter Trollevejsungen Marianne og Fruegadesungen Leif ord og billeder på opvæksten som efterkrigstidsbørn i provinsbyen Slagelse i årene 1940-1970. Det er minder om de forretningsdrivende og de mennesker, der brugte byen i hverdagen. Det er de sære eksistenser, som børn enten var skrækslagne for at møde eller håbede at støde ind i. Det er bylivets lokalhistorie med dets charme eller mangel på samme.

Vi voksede op, og blev unge med ”ungdomsoprøret i 1968.” Vi stod ikke direkte i brændpunktet, men vi var engagerede. Vi accepterede ikke USA’s fortsatte tilstedeværelse i Vietnam. Vi var de unge, der ville af med atomkraft. Endelig var vi de unge, der sorgløse hoppede med på 70’ernes ”hippiebølge” og den totale frihed.