Farvesange fra naturen – Sange til lyst og læring om natur og sprog er en smuk sangbog skrevet af Marie Moth og illustreret af Astrid Moth. Den indeholder 11 originale sange der bygger på kendte melodier samt opgaver.
SYNG, SE, SNAK – LYT, LEG, LÆR.
SYNG om farverne i naturen som den opleves i børnehøjde.
SE og gå på opdagelse i billedernes naturunivers.
SNAK sammen om farver og natur ud fra tekst og billeder – og med inspiration i de efterfølgende opgaver.
LYT til sangenes rim og rytmer.
LEG med rimerier som opgaverne lægger op til.
LÆR om livet i naturen og om farverne – og stimuler den sproglige udvikling med rimøvelser.
SYNG, SE, SNAK – LYT, LEG, LÆR.
Farvesange fra naturen er en bouillonterning af lyst og læring om natur, sprog og farver.
Alle småbørn er glade for sange, for lette melodier og rim, og de er nysgerrige efter at lære verden at kende. Det hele opfyldes i Farvesange fra naturen. De elleve sange præsenterer farverne i enkle scener fra naturen, og de lægger op til en videre snak/samtale om livet derude: dyr, planter, vejr og fænomener på himlen. Efter hver sang følger opgaver der motiverer til leg med rim og til perspektivering af farverne. Bag i bogen er ekstra opgaver om rim og farver i naturen.
Sangen er en naturoplevelse i sig selv, men kan også være med til at grundlægge den naturglæde vi i dag er klar over, kan være så vigtig, fordi den er basis for den nødvendige miljøbevidsthed, og fordi den styrker den mentale sundhed
Steffanie (@bog.damen) –
Små hyggelige sange fyldt med rim og ikke mindst farver. Karla har i lang tid kunnet farverne og elsker at fortælle om dem, og det at have en samling af fortællinger, der kun handler om farver, er lige hende. Vi kigger på billeder, rimer, finder på ting med de samme farver og prøver at løse de små opgaver i bogen. Hun syntes helt klar det var sjovest bare at kunne lege. Hun ville helst være den der fortalte og vi havde en fest ved at kigge billeder og snakke farver. Jeg tror det sådan en bog der kan tages frem igen når hun er lidt ældre hvor den vil være til lige så stor gavn!
Marie-Louise (@marielouises_bookcourt) –
Lige for tiden er vejret bare gråt med gråt på, men så er det dejligt, at læse en bog der sætter lidt farver på hverdagen! ‘Farvesange fra naturen’ er en rigtig fin bog, hvor man sammen med et barn får lært lidt om de farver der følger med årstiderne i rim og remser.
Min søn på 3 år synes, at bogen er sjov. På hver side er der en ny farve – såsom den røde hvor man får et rim om jordbær og mariehønen. Bogen indrager også barnet med gode spørgsmål; kan man selv huske på andre ting der også er røde? Og hvad kan rime på lille?
Det er en fin og lærerig bog der tager udgangspunkt i naturen og alle de farver man møder. Man sidder og hygger sig med at rime med, og jeg kunne tydeligt mærke at min søn synes, at det var sjovt at blive indraget i bogen.
Når man er 3 år kan det nemlig være svært at holde fokus, men når man i en bog synger, leder, snakker, lytter og lærer så er det bare lettere! Illustrationerne er rigtig fine, og man kommer jo helt til at savne at gå en tur på en varm sommerdag!
Yvonne Larsen (@fantastiske.familie.boger) –
En fin billedbog med en sang/rim til hver farve. Rimene fungere udemærket og har en fin sammenhæng igennem sangen. Sagene er som titlen afsløre centeret omkring naturen, en gul mælkebøtte, det blå hav osv. Som højtlæsningsbog fungere bogen fint og de udtryk der benyttes er genkedelige for børn – kindren i maven, saftige jordbær osv. En god læseoplevelse som vi har nydt sammen med Elisa på 6 år.
Leonora Schultz Sørensen (@detbliverlaest) –
Læste/sang “Farvesange fra naturen” med min lille nevø på snart 4. Han blev straks fanget af de fine illustrationer, som findes gennem hele bogen. Han sad selv og bladrede i bogen et par gange i løbet af eftermiddagen og snakkede med sig selv om de forskellige billeder. Han var særligt fascineret af siderne med farven blå. Han elsker nemlig at gynge, og så glæder han sig til at han skal til stranden og bade til sommer. Farverne i bogen spænder vidt fra rød til grå og hver farve har sin egen sang. Forfatteren har valgt kun, at bruge tre melodier, hvilket faktisk var en lettelse. Læse-synger man meget, ved man hvor mange melodier man skal kunne finde rundt i. De tre melodier skabte også genkendelighed for nevøen, så han faktisk hurtigt begyndte at nynne med. Melodierne kører i et roligt tempo og giver mulighed for, at komme lidt ned i gear, hvilket også kan være rart i en travl hverdag. Bogen skaber også fine muligheder for dialogisk læsning både ved at tale om billederne, men også fordi der til hver farve er nogle spørgsmål. Man må selv læse bogen for at vide mere om dem. Bagerst i bogen gennemgås farverne igen og her er der endnu mere guf til den dialogiske læsning del. Alt i alt en super fin og hyggelig bog, der kan nydes af både børn og voksne.
Marie Aagaard Rehfeld (@mydailybookdenmark) –
Det er nogle fine sange som er flot illustreret til farvens tema som rød, gul og grøn. Efter hver sang stilles der spørgsmål som man kan snakke med børn om. F.eks. kender du andre ting der er gule? Måske noget i naturen? Og kan du finde ord der rimer på bi? Bogen slutter med ideer til andre svar og opgaver og øvelser. Fin bog og fine illustrationer. På forlaget Wadskjærs YouTube-kanal kan man finde videoen “Farvesange i naturen” og lytte til musikken og tre af sangene.
Ord_af_guld –
Denne fine, lille bog indeholder de sødeste sange, rim og kreative idéer om farver i naturen. Jeg arbejder som pædagog i en vuggestue, hvor vi den seneste tid har kørt et forløb om farver. Her var denne bog et rigtig godt redskab, og børnene elskede de fine sange om naturens farver, som er skrevet på kendte melodier, hvorfor de er nemme for voksne at synge og for børnene at genkende og lære. Derudover giver bogen gode eksempler på, hvordan sangene og farverne kan tages med ud i naturen til yderligere udforskning. Alt i alt en rigtig god, fin og let gennemskuelig bog for både børn og voksne.