Hvad spiser havfruer?

kr. 170,00

Hardcover | Dansk
af: Mia Ingenia

Hvad spiser havfruer? af Mia Ingenia er andet bind i serien om hvad magiske væsner spiser.

Bogen består af en sød godnathistorie, men er også en opskriftsbog. I anden del af bogen finder du nemlig forfatterens forslag til ti nemme og børnevenlige opskrifter på lette snacks, som havfruer spiser.

En hjertevarm godnathistorie for både de små og lidt større børn – og ikke mindst inspiration til simpelt hjemmebag med overskuelig fremgangsmåde.

2-i-1 Godnathistorie og opskriftsbog samlet i én bog
En lille pige skal ud at sejle en aftentur med sin bedstefar. Sommeren er ved at gå på hæld, og solen skinner fra en skyfri himmel. Den lille pige har fået redningsvest på og er nu klar til at sejle afsted igennem de københavnske kanaler.

Først sejler de ind til Nyhavn, for bedstefar har lovet den lille pige en gammeldags vaffelis med flødeskum og syltetøj. ”Jeg har et spørgsmål til dig, bedstefar,” siger den lille pige forventningsfuldt. ”Ved du egentlig, hvad havfruer spiser?”

Tag med den lille pige på eventyr og find ud af om den lille piges drøm om at møde en ægte havfrue går i opfyldelse med hjælp fra den fortryllende sommerfugl, de eventyrlige svaner og legesyge delfiner.

Bogen er illustreret af Gonzalo Vento.

Se også første bind i serien, Hvad spiser enhjørninger?

Anmeldelser:

Sund-Forskning bragte en fin anmeldelse af børnebogsserien. “Bøgerne består begge af en sød godnathistorie, men er også en opskriftsbog. I anden del af bogen finder du nemlig forfatterens forslag til ti nemme og børnevenlige opskrifter på lette snacks, som henholdsvis enhjørninger og havfruer spiser.” Læs hele anmeldelsen her.

Lokalavisen 2770 Tårnby skrev en lille anmdelse af Hvad spiser ennhjørnninger? “Børnebog fyldt med både godnathistorier og opskrifter for fabeldyr” Læs den her på side 11.

Tårnby Bladet skrev også en fin anmeldelse. “Børnebogen, som er Mia Rasmussens velskrevne debut, er en rigtig sød og hyggelig oplæsnings-/godnathistorie… Bogen er yndigt illustreret af Gonzalo Vento og små størrelser vil elske at bladre i den igen og igen. Bagerst i bogen er der 10 nemme og børnevenlige opskrifter.”Læs den her på side 21.

Omtaler

‘Hvad spiser havfruer?’ var Wadskjær Forlags titel nr. 50. Derfor bragte Startup Magazine en fin artikel d. 15. februar 2023 om forlaget og Mias børnebøger. “Wadskjær Forlag har netop fejret sin bogudgivelse nr. 50 med ”Hvad spiser havfruer?”… Bøgerne er inspireret af elementer fra forfatterens familieliv, ligesom det er forfatterens datter, der har siddet model til de smukke illustrationer lavet af Gonzalo Vento. Den er et fremragende eksempel på, hvilke vigtige budskaber, der er fokus på at formidle til børn, da bogen præsenterer vigtigheden af at spise sundt og varieret – og gør man det så kan der også blive plads til desserten, som både enhjørningen og havfruen istemmer. Opskrifterne i bogen er nemme at tilgå, og inspirerer til et sundere alternativ end almindelige snacks.” Læs hele artiklen her.

Bormarkedet markerede også forlagets titel nr. 50 og Mias serie med en fin artikel. “I dag, d. 5. februar, runder forlaget sin udgivelse nummer 50 med børnebogen Hvad spiser havfruer?, som meget fint repræsenterer forlaget i dag. Det er en børnebog med noget på hjertet. Udover at være en sød historie, så formidler den også på bedste vis vigtigheden af, at man skal huske at spise frugt og grønt. Den er dog på ingen måde fanatisk, da vi kan afsløre, at havfruer også har plads til desserten efter de har lagt en sund bund…” Læs hele artiklen her.

Frederiksborg amtsavis bragte d. 21. februar 2023 en fin artikel om bøgern.  “Mia fortæller historie om havfruer og hvad de spiser.”

Sjællandske medier og Egedal Lokalnyt skrev ligeledes en fin artikel om bøgerne d. 20. februar 2023. “Historie om havfruer og hvad de spiser.” Læs hele artiklen her.

Lidt om Mia Ingenia

Mia Ingenia  er uddannet konditor og arbejder til daglig som dessertkok på Bella Sky hotel. Hun har altid haft en stor passion for både det salte og det søde køkken. Og foruden at blive inviteret med ind i en eventyrverden når man læser Mia Ingenias bøger, følger der også ti børnevenlige opskrifter med bagerst i hver bog. 

Vægt0,5 kg
Størrelse17 × 24 × 1 cm
Forfatter

Mia Ingenia

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788794162326

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

5. februar 2023

Omslag

Hardcover / Helbind

Sideantal

52

Illustrationer

Rigt illustreret i farver,

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk