I Lars Oluf Larsens erotiske kærlighedsroman Hvor skaderne vender går turen til Sundø: En lille ø fyldt med mistro, intriger og sladder – og guddommelige mirakler…
Med en omtumlet og traumatisk fortid i bagagen må den 39-årige præst Julie Charlotte Christensen en dag flytte til Sundø, hvor hun er blevet delvist tvunget til at acceptere et embede.
Mødet med øens befolkning og dens sladder, rygter og mange fortrængte konflikter skal vise sig at blive en stor prøvelse for hende. Samtidig møder hun den lidt fortabte og desillusionerede Markus, og hvad der starter som et forhold af nysgerrighed mellem modsætninger, udvikler sig til en erotisk besættelse.
Den spirende kærlighed blandet med truende død, religiøs fanatisme og et guddommeligt mirakel blandt øens beboere tvinger hende til at tage stilling til sit liv – både som kvinde og som præst.
Lidt om Lars Oluf Larsen:
Med mange års erfaring inden for både musik, teater, film og litteratur må Lars Oluf Larsen siges at være lidt af et multitalent. Han blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1985 og har siden hen medvirket i adskillige film og tv-serier. Du kender ham måske fra 2900 Happiness, Rejseholdet, Krøniken, Klovn eller Graverne.
Som musiker har Larsen komponeret melodier til flere af Johannes Johansens salmer samt Anne Vads bog Salmetunger:Kirkelige sange til tiden (2012), og så har han optrådt i adskillige musicals heriblandt Les Misérables (Østre Gasværk), Peter Pan (Det Ny Teater) og De Tre Musketerer (Gladsaxe Teater) og Mamma Mia (Tivolis Koncertsal).
Sidst, men ikke mindst, har Larsen tidligere udgivet tre ungdomsromaner, Mælk og vilde blomster (2007), Løgn og forbudte følelser (2008) og Engle og safrandrømme (2011), hvorledes han efterhånden er en etableret forfatter. Med Hvor skaderne vender dykker Larsen dybere ned i erotikken, men sætter også denne i relation til spørgsmål om tro og religion, og midt i dette spændingsfelt finder vi vores hovedperson: Den karismatiske – om end noget uortodokse – præst Julie Charlotte.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.