Julekalenderbogen er i 24 kapitler skrevet af skuespiller Peter Aude. De magiske illustrationer er udført af Ask Urheim.
Forudbestil bogen nu og modtag den i god tid op til jul.
En julekalenderhistorie og oplæsningsbog
Vilsen fylder ti år selveste juleaften, og de sidste 24 dage op til jul, hvirvles Vilsen ind i et eventyr, der forandrer hans liv for altid.
Rumpirater, en stjernes venskab med en myre, manden der kan lave mirakler og selveste julemanden dukker op i denne stemningsfulde julefortælling. Et julekapitel hver dag trækker os ind i de mange eventyr og følelser som gør julen til noget helt særligt.
Eventyr i luften er fra 5 til 10 år og alle der elsker jul!
Kapitlerne i Julekalenderbogen tager cirka ti minutter at læse op. Og er derfor meget velegnede som den sidste ”godnatter”, til slutningen på en time i skolen eller børnehaven, eller bare når man synes, at julen skal lukkes ind.
Mette Kilde (@gimblegeek) –
’Julekalenderbogen’ af Peter Aude er delt op i 24 kapitler (men har også lige et ekstra bonus kapitel til juleaften). Hele vejen igennem er der smukke illustrationer af Ask Urheim som så fint understøtter fortællingerne. Og ja, der er mere end én fortælling i gang, som Aude formår at flette sammen på skønneste julevis. Alle historierne er fjollede, forvirrende, fantastiske, funklende og flyvske – præcis som var de fortalt af et barn. Dette virker supergodt, da det er 10-årige Vilsens fortællinger. Hans popcorn-hjerne popper op med nye idéer og kæder mors og fars fortællinger sammen, så det selvfølgelig giver mening, at myren Erym skal giftes, og at stjernen Glimt skal være lysekrone til brylluppet. Så mangler du en ny julekalender at læse høj for ivrige julebørn så er ’Julekalenderbogen’ fra Wadskjær Forlag helt sikkert værd at anskaffe sig.
Familie Journal –
Skuespilleren Peter Aude er sprunget ud som eventyrforfatter med ”Julekalenderbogen.” Det er et eventyr i 24 afsnit om 10-årige Villads med kælenavnet Vilsen, der til sin overraskelse finder ud af, at hans far er selveste julemanden.
”I stedet for at bringe gaver ud kører julemanden i min historie rundt med ”lys i mørket,” for som det hedder sig i bogen, har vi mennesker brug for lys i mørket for at kunne finde hjem. Der figurerer også en stjerne, som er faldet ned på jorden, og det er den, der får julemandens rensdyr til at flyve. Derudover møder vi den nordiske gud Odin, der i bogen omtales som verdens første julemand. I det hele taget låner jeg flittigt fra både myter og arketypiske eventyr,” fortæller Peter.
Ellis (@bookellish) –
Der er et kapitel hver dag, og de er ikke super lange, så den er rigtig fin til lidt højtlæsning. Bogen handler om Vilsen, der er sur over at have fødselsdag juleaften, men inden det er blevet den 24, har han været på eventyr med rumpirater, julemanden, og alle mulige andre. Så mangler du en hyggelig, flot illustreret og eventyrlysten julebog, så kan vi godt anbefale den.
Love Copenhagen –
Peter Audes nyeste udgivelse “Julekalenderbogen” er i handlen nu. Bogen, der består af 24 kapitler, følger Vilsen, der fylder 10 år juleaften, og opdager at hans far måske er den rigtige julemand. Med sit budskab om at finde lys i mørket – at finde vej, fred og hjælp eller lys til at se sig selv – er bogen en oplæsningsfortælling med illustrationer for alle der elsker julen, børn som voksne.