Livets hemmelige glæder – omkring dig og mig af Anna Świetlik-Horodecka er Årets Værtindegave. Det er en invitation til at stoppe op, se sig omkring, forestille sig og at føle. Den viser verden som et magisk og farverigt sted, som de finurlige og unikke illustrationer underbygger.
Har du nogensinde stoppet op, kigget dig omkring og forestillet dig, hvad alle de små ting, du ser, ville lave med os eller sige til os?
Det har Anna. Og i bogen deler hun, hvad hun så….
Det er en samling af illustrationer med charmerende, søde og meningsfulde beskrivelser fra Livets hemmelige glæder, som vi kan finde omkring os. De viser, hvordan vi kan værdsætte og værne om enkle ting, øjeblikke og følelser, som vi kan opleve hver dag, hver sæson.
Kære læser!
I denne bog deler forfatteren en særlig samling af sine illustrationer med dig. Alle billederne er magiske fortællinger fra Livets hemmelige glæder, som vi kan finde omkring os. De viser, hvordan vi kan værdsætte og værne om enkle ting, øjeblikke og følelser. Som vi kan opleve hver dag. Hver sæson. Derfor er billederne arrangeret efter årstiderne: forår, sommer, efterår og vinter.
Forfatteren håber, du kan identificere dig med billederne – de følelser, de repræsenterer, og karaktererne, som du forhåbentligt sætter lige så stor pris på, som vi gør. Vi håber, denne bog vil give dig nogle gode følelser og inspirere dig til at dele dem med andre.
Denne bog findes også på engelsk.
Omtaler:
17. april 2024 rundede forlaget titel nr. 100 med ‘Livets hemmelige glæder’. Denne milepæl blev omtalt i både Frederiksborg amtsavis, var på forsiden af Egedal Lokalnyt, samt delt i lokalavisen for næstved, Faxe & Vordingborg.
Sjællandske nyheder udgav artiklen 10. april 2024. “Bogen ‘Livets hemmelige glæder – omkring dig og mig’ udkommer onsdag den 17. april. Det er en smuk bog af den polske designer og illustrator Anna Świetlik-Horodecka. Det bliver samtidig min udgivelse nummer 100, og det er bare fantastisk.” Læs hele artiklen her.
Bizz up skrev ligeledes en flot artikel om forlagets udgivelse nr. 100, hvori de også anmeldte værket. “Er ikke bare en bog; det er en invitation til at sænke farten, åbne øjnene og fordybe sig i de små, men betydningsfulde øjeblikke i livet… Bogen præsenterer en charmerende samling af illustrationer, ledsaget af søde og meningsfulde beskrivelser af de små glæder i livet. Illustrationerne er ikke blot smukke; de er også tankevækkende og inspirerende. Med sin unikke stil og finurlige karakterer formår Anna at fange essensen af livets glæder og bringe dem til live på siderne i denne bog… En påmindelse om at sætte pris på de små ting i livet og dele dem med dem, vi holder af.” Læs hele anmeldelsen her.
Forfatter & Familieterapeut Birgitte Kassa anbefaler bogen. “Denne søde bog fra @aniamariadraws indeholder de fineste illustrationer med påmindelser om hverdagens glæder og magi ✨.” Se hele opslaget her.
torndahlbooks_ –
Livets Hemmelige Glæder er den fineste billedbog, der viser magien i vores omgivelser. Det er en af de bøger, man som forældre ikke kan lade være med at samle op og bladre i, og illustrationerne er helt eminente. Husets 9-årige var begejstret og syntes den var ret så “cute”.
iloveillustrators –
In addition to the style, the color palette, and the textures, Anna allows us to realize the magic that her eyes can observe and/or imagine with the objects of our daily life in an anthology of illustrations that will transport you (…) We are all surrounded by objects, which without the magic of our eyes can fall into banality. I have always been told in life we have to continue to marvel at the “ordinary”, and Anna knows how to magnify it! A gem of a book that I recommend from 3 years old. Are you tempted?
my.fantasy.book.world –
En eventyrlig bog fyldt med de smukkeste illustrationer og de smukkeste ord. Det er små tekster, men de kunne ikke være mere rigtige.
enrejseiboernehoejde –
Med smukke illustrationer og søde ord bliver vi inviteret ind i en verden af skønhed, taknemlighed og kærlighed, en verden hvor vi kan nyde de ting der gør livet særligt. Isabella synes at bogen er rigtig god, hun kan især lide at “Solsikke husker også at være den bedste ven for sig selv.” Det er en rigtig dejlig og livsbekræftende bog som kan læses med dit barn, eller barnet kan læse selv hvis det har lyst.
jasonsverden –
Bogen om “Livets Hemmelige Glæder” er en smuk bog og minder os om alle de gode ting i livet og de små øjeblikke, vi skal være taknemmelige for, selv når livet er svært. Jeg glemmer det ofte selv, når jeg har en hård dag og er i smerte og føler, at alt er tabt for mig. Illustrationerne i bogen er tegnet af dygtige Anna Maria Świetlik-Horodecka. Det er virkelig smukt tegnet med masser af farver og meningsfulde citater om livet. Jeg elsker de varme følelser som de magiske illustrationer giver, når man bladrer rundt i bogen.
Næste gang du skal glæde et familiemedlem eller en ven/veninde med en gave, så overvej at give “Livets Hemmelige Glæder” i stedet for et almindeligt kort. Skriv en personlig besked i bogen og vedlæg den sammen med gaven. Jeg er overbevist om, at det vil blive værdsat. Bogen kan også bruges som en sød værtindegave sammen med blomster eller en æske chokolade.
“Livets Hemmelige Glæder” er ikke just en børnebog, men kan sagtens læses sammen med børn. Jason og jeg har læst bogen sammen og han synes at den er sød. Det er også vigtigt at lære børn om livets små øjeblikke og glæder.
bibliotekardragen –
Min mor var rørt til tårer, da hun bladrede igennem den utroligt smukke bog! Det er en sand perle, der inviterer læserne til at sænke farten, åbne øjnene og fordybe sig i de små, men betydningsfulde øjeblikke i livet. Denne bog er ikke bare en læseoplevelse; det er en rejse gennem en verden af magi og farver.
Bogen præsenterer en charmerende samling af illustrationer, der er både smukke og tankevækkende. Hver side er prydet med Annas unikke stil og finurlige karakterer, der formår at fange essensen af livets glæder og bringe dem til live på siderne. Illustrationerne er ikke blot æstetisk tiltalende; de er inspirerende og dybt meningsfulde.
De søde og meningsfulde beskrivelser, der ledsager illustrationerne, gør bogen til en helhedsoplevelse. De små glæder i livet, som vi ofte overser, bliver fremhævet på en måde, der får os til at værdsætte dem endnu mere. Fra den første krokus der popper op efter den kolde vinter til en adventsdekoration, minder bogen os om, hvor meget skønhed der er i hverdagens små øjeblikke gennem årstiderne. Det er en bog, der taler til alle aldre og livsfaser, og som formår at bringe et smil frem på læberne og varme i hjertet.
Anna Świetlik-Horodeckas “Livets hemmelige glæder – omkring dig og mig” er en vidunderlig bog, der kombinerer smukke illustrationer med dybsindige refleksioner over livets små glæder. Den er en unik skat, der vil glæde både børn og voksne.