Tilbud

Min storebror har 12 skeer

Original price was: kr. 250,00.Current price is: kr. 200,00.

Hardcover | Dansk
Af: B. Kassa & M. G. Nickel

Min storebror har 12 skeer af Birgitte Kassa og Maiken Gesche Nickel er fyldt med kærlighed til autistiske børn. Kærlighed til deres søskende. Og kærlighed til alle medlemmer af en familie, der har autisme inde på livet.

Luna har verdens bedste storebror. Han er sjov, god til at finde på lege, læser bøger højt og hjælper med lave puslespil. Han er mega modig, og så er han autist.

Vi møder Luna, Charlie og deres familie i en helt almindelig weekend, hvor Luna skal have Alma fra klassen med hjem på sove-legeaftale. Men fordi Lunas storebror er autist og kan have svært ved, at der kommer gæster og ændringer i huset, så kræver det at hans regnskab i skeer går op. Som titlen på bogen måske afslører, så bliver der talt om skeer i historien.

Udgangspunktet for børnenes forståelse af autisme er nemlig fundet i spoon theory. Teorien med skeer er en metafor, der bruges til at beskrive mængden af mental eller fysisk energi, en person har til rådighed til daglige aktiviteter og opgaver.

Bogen er tænkt som et konkret og kærligt redskab, som både forældre og fagfolk kan bruge til at tale med søskende, venner og veninder om neurodiversitet og dermed hjælpe til at skabe forståelse og åbne for samtalerne

Anmeldelser:

Bogen har fået en fin anmeldelse fra Dansk Bibliotekscenter, som bl.a. skriver. “Lunas historie giver et fint og forståeligt indtryk af, hvordan det er at have en autistisk bror. Flotte og farverige illustrationer som støtter historiens handling rigtig godt.”

Nordjyske omtaler værket i april 2022, hvor Birgitte Kassa interviewes. ”Birgitte Kassa voksede op med en søster, der blev sent diagnosticeret med autisme. I dag er hun mor til en søn med samme diagnose. Og så har hun og en kollega lige skrevet en bog om, hvordan man håndterer autisme i familien.” Læs hele interviewet her.

Dorthe Höelck, Go Between, skriver i en anmeldelse 31. juli 2022: ”Bogen kan anbefales både til forældre og fagpersoner. Den er et godt bud på en mulighed for at snakke om autismen i de familier, som både har børn med og uden en autismediagnose.”

Lidt om Birgitte Kassa & Maiken G. Nickel

Maiken Gesche Nickel er cand.soc., mor til tre, børnebogsforfatter, yogalærer med speciale i børn med særlige behov og aflastningsfamilie for børn med særlige behov, herunder neurodivergente børn.

Birgitte Kassa er uddannet socialrådgiver og familieterapeut, børnebogsforfatter og mor til tre, hvoraf den ældste er diagnosticeret med autisme og adhd, samt opvokset med en sendiagnostiseret storesøster.

Vægt1 kg
Størrelse17 × 24 cm
Forfatter

Birgitte Kassa & Maiken Gesche Nickel

Forlag

Wadskjær Forlag

Illustrator

Valeria Rizzo

ISBN-nr

9788794162982

Udgave

2.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

20. November 2023

Omslag

Hardcover

Sideantal

ca. 52

Illustrationer

Rigt illustreret i farve

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Min storebror har 12 skeer”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk