Motormand & det blødkogte drageæg er en børnebog fyldt med spænding og humor til både børn og voksne. Forfatteren bag bogen er Søren Hørlyk, og de farverige illustrationer er udført af Christian Henry, der tidligere har vundet Ping-prisen. Bogen indeholder dialoger om emner, der afspejler hverdagens glæder såvel som udfordringer.
I Motormand: Det blødkogte drageæg skal Motormand hente en bakke æg til sin far, som har opfundet en ny slags æggedeler. Han ved bare ikke, at det han får fingrene i, i virkeligheden er et drageæg! Det kan jo lyde sejt nok, hvis man rent faktisk er glad for drager. Men måske er det ikke altid godt at få det, man ønsker sig?
Lidt om Søren Hørlyk:
Bogens forfatter, Søren Hørlyk, er cand.mag i sprogpsykologi og retorik fra Københavns Universitet, og Motormand: Det blødkogte drageæg er det andet bind i hans nye sjove serie, hvor vi følger Motormand på alverdens eventyr. I den første bog, Motormand møder alene-trolden, tager Motormand i skoven for at finde anemoner til sin mor. Men det er ikke så ligetil, som det lyder. En megasur trold har nemlig plukket alle blomsterne. En skov uden blomster er ret trist. Derfor beslutter Motormand, at han vil gøre trolden glad. Det er da en start på noget godt. Trolden er bare ikke den nemmeste at gøre tilfreds. For hvordan kan man hade badminton så meget? Hvorfor har trolden en butik, hvor ingen kommer? Og får Motormand nogensinde anemoner med hjem til sin mor?
Om Hørlyks litterære virke skriver Sjællandske Nyheder: ”Søren Hørlyk Petersen skriver sine historier, så de rammer den måde, børn taler og oplever verden på. Hver bog indeholder en enkel fortælling, som beretter om både de gode og dårlige ting i livet, men uden at det bliver alt for pædagogisk.”
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.