Tilbud

Myretueskoven (vol. 1+2)

kr. 300,00

Hardcover | Dansk
af: Christian Cortez Campos

Myretueskoven handler om Lillemyre og Frækkemyre, som vokser op i myretuen. Men de drømmer om at prøve så meget mere her i verden. Lillemyre og Frækkemyre er meget nysgerrige og drager tit ud i skoven for at møde forskellige dyr, som de inddrager i deres lege og udflugter. Bøgerne er skrevet af Christian Cortez Campos.

Myretueskoven – Lillemyre & Frækkemyre på eventyr er første bind i serien om Lillemyre og Frækkemyre.

Myretueskoven – Drømme er det virkeligheden er bygget af er andet bind i serien om Lillemyre og Frækkemyre.

Læs blandt andet, hvordan de kom ind til storbyen, om dengang de besøgte bondegården og om dengang de mødte verdens farligste dyr. Hør også de gode råd, som hr. Snegl giver dem med på deres eventyr.

Bøgerne er fyldt med gode godnathistorier til børn i alderen 4 til 8 år. De er skrevet i et sprog, der hjælper barnet med at slappe af og falde til ro.

Der er indlagt opgaver efter hver historie, hvor barnet dagen efter kan tegne de situationer, som Lillemyre og Frækkemyre har været i.

Omtaler:

Serien har fået en fin lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter, som blandt andet skriver. “To bøger med små afsluttede historier, der handlingsmæssigt egner sig fint til højtlæsning. Der er ingen illustrationer i bøgerne, men efter hver historie er der to blanke sider med tegneopgaver, som barnet kan løse.

I 2020 var Christian i Go’Morgen Danmark i forbindelse med udgivelsen af 1. udgave af bogen: “Christian blev fyret under Corona-krisen – han så det som en mulighed for at udgive de godnathistorier, han fortæller sin datter.”

D. 27. marts 2022 bragte Randers Amtsavis ligeledes historien om hvordan Myretueskoven blev til. Læs artiklen her.

Christian skriver et debatindlæg til Skolemonitor, om at børnene betaler en høj pris, hvis vi ikke læser højt for dem. Læs det her.

Finans deler et karriere-portræt af Christian Cortez Campos den 20. april 2023. ”Han dyrker sin lidenskab som børnebogsforfatter i Spanien.” Læs det her.

Artiklen er også delt i Jyllands-Posten 1. maj 2023. Læs den her.

Danes Worldwide interviewer Christian Cortez Campos om hans liv som børnebogsforfatter den 21. april 2023. Læs artiklen her.

Bogblogger Cille Thuesen fra Mys-Booknook skrev en flot anmeldelse, som blev bragt i Jyllandspostens bog-tillæg, Bøger. d. 19. november 2022. “Myretueskoven 1 og 2 er bøger der er fyldt med godnathistorier for børn i alderen 4 til 8 år. Man følger de to myrebrødre: Lillemyre og Frækkemyre. De forlader den trygge myretue for at tage ud på eventyr i Myreturskoven, men deres eventyrlysthed fører dem også ud i den store verden udenfor skoven. De får mulighed for at opleve farlige dyr i zoo, spændende bondegårdsdyr og meget andet.

Bøgerne er skrevet med et beskrivende sprog, der giver mulighed for at sætte gang i fantasien og tage med de to myrebrødre på eventyr. Hver fortælling slutter af med tegneopgaver, som relaterer sig til hver af fortællingerne. Det giver mulighed for selv at visualisere alle de spændende dyr og eventyr, som Lillemyre og Frækkemyre møder og oplever. Det fordrer, at man også kan snakke om en fortælling dagen efter og interaktivt arbejde med den, så godnatlæsningen bliver til meget mere end en historie før sengetid. Fortællingerne er korte og ideelle til godnatlæsning – og ikke mindst er de fyldt med gode budskaber, såsom at selvom man er lille, så kan man stadig udrette noget stort.

Vægt1 kg
Størrelse24 × 17 × 1 cm
Forfatter

Christian Cortez Campos

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788794162432
9788794162203

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

11. august 2022

Omslag

Hardcover / Helbind

Sideantal

Ca. 90×2

Illustrationer

Efter hvert kapitel er der plads til at barnet selv kan illustrere bogen.

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk