Bogen ”Neolitiske tværpile – en misforstået fundkategori” bygger på Andreas Valentin Wadskjærs speciale. Det omhandler pilespidser fra den tidlige bondestenalder.
Bogen indeholder alle registrerede data om de analyserede tværpile. De date kan bruges til at videreføre forskningen og sammenholde den med tværpile fra andre regioner og tidsperioder.
Overgangen fra jæger-samlerkultur til landbrugskultur er et af de mest omdiskuterede emner i arkæologi. Men længe har tværpilen været overset i debatten. Arkæologer har været tilfredse med halve sandheder om pilespidserne fra denne periode, som bygger på over 100 år gammelt gætværk, som ingen har undersøgt om faktisk passer eller ej.
Baggrund
Fra jægerstenalderen har vi en velundersøgt pilespidskronologi opstillet af Peter Vang Petersen, men omkrig bondestenalderens tværpile bliver det vagt. Der kan være to årsager til dette: 1) Landbruget indføres i bondestenalderen og med det ændres samfundet og nye teknologier bliver indført. Dette medfører at det ikke længere er spændende at studere de gamle traditioner, som jagt. 2) Ligeledes bliver der indført nye fundgrupper, som f.eks. de flotte slebne flintøkser samt den finere tragtbægerkeramik. De allerede kendte og mere ordinære genstande kommer dermed til at stå i skyggen. Derfor gives der her lys til denne “glemte” fundgruppe. Hovedformålet var at opstille en lignende pilespidskronologi som førnævnt, men for bondestenalderen.
Resultatet var banebrydende! Modsat hvad tidligere forskning har påstået, kunne det nu bevises at der er en tydelig kronologisk udvikling af pilespidserne fra slutningen af jægerstenalderen og godt ind i bondestenalderen. Det er derfor et vigtigt redskab for arkæologer, som i fremtiden hurtigere vil kunne tidsbestemme en given kontekst ved blot at se på pilespidstyperne. Dermed kan de ikke blot spare tid, men også penge.
Bestil Neolitiske tværpile – en misforstået fundkategori sammen med Atlantiske bopladsfund fra Nordøstsjælland og Skåne – Dateringsproblemer og spar penge.
Anmeldelser:
Fund & Fortid af Benny Staal: “Her gennemgås en del lokaliteters primærmateriale, og der sammenholdes med et komparativt materiale. Således er statstikker og analyser fornemt fremlagt og der diskuteres om hvorvidt tværpile kan bidrage til forståelsen i forskningens neolitisering…”
Bogen omtaltes i et langt interview til Radio 24/7‘s program, Spejlet. Hør hele afsnittet her.
Specialet omtaltes desuden i en artikel fra Sydhavnen Liv i forbindelse med en stenalderudgravning. Læs artiklen her.
Bogen omtales i flere artikler om Wadskjær Forlagets opstart og milepæle. Det gælder Startup Magazine, som skrev en flot artikel om forlagets unge forlægger og udgivelse nr. 50. 17. april 2024 rundede forlaget allerede titel nr. 100. Denne milepæl blev omtalt i både Sjællandske nyheder og bizz up. Frederiksborg Amts Avis og Egedal Lokalnyt har desuden tidligere skrevet en fin artikel om forlaget og forlæggeren, hvor den omtales.
Fund & Fortid, Benny Staal (verificeret ejer) –
Her gennemgås en del lokaliteters primærmateriale, og der sammenholdes med et komparativt materiale. Således er statstikker og analyser fornemt fremlagt og der diskuteres om hvorvidt tværpile kan bidrage til forståelsen i forskningens neolitisering…