RAMT – Af ensomhed

(2 kundeanmeldelser)

kr. 300,00

Hardcover | Dansk
Af: Christine Ivanov

RAMT – Af ensomhed er andet bind i Christine Ivanovs barske romantrilogi om partnervold. Med stor viden på området og erfaring på egen krop dykker hun nu længere ned i mørket og belyser vold mod kvinder som et knusende samfundsproblem.

Gravid med deres første barn forlader Stine Danmark og kører med Darko tværs igennem Europa. De ankommer til mændenes paradis, Makedonien, hvor forskellige verdenssyn kolliderer, idet Stine konfronteres med sin mands forestillinger om, hvad det vil sige at være en gift kvinde i hans kultur. Mens Jugoslavien går i opløsning, kæmper hun for at tilpasse sig sin nye verden i forsøget på at blive den perfekte hustru, men lidt efter lidt begynder tvivlen at sætte ind. Er Stine blot blevet mandens slave?

“Der ligger en masse samtaler foran os, som er afgørende for at komme vold og drab i nære relationer til livs. Christines historie vil være et væsentligt bidrag til diskussionen, for den sætter gang i refleksionerne. Gør 2025 til året, hvor vi tager kampen mod vold mod kvinder til nye højder! Lad os i løbet af fem år halvere antallet af dræbte kvinder. Det kræver at vi står sammen på tværs af samfundet: civilsamfundet, NGO’er, skolelærere, sundhedsmedarbejdere, politi, socialrådgivere, forskere, journalister, kommunikationsfolk – og mange flere. Din indsats gør en forskel!” – Morten Kjærum, tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder og EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Lidt om Christine Ivanov:

Gennem trilogiens hovedperson Stine giver Christine Ivanov en stemme til verdens voldsramte kvinder, som et vidne om deres fælles historie. Hun har gennem flere år skrevet, researchet og grædende genoplevet livspassager, for at finde ud af, hvorfor en kvinde bliver i en voldelig relation.

Kvinden, som Christine Ivanov skriver om, er sig selv. Først adskillige år efter det endelige brud, har hun fundet modet til at stå offentligt frem og fortælle sin historie. Som ung følte hun sig alene med sine oplevelser. Og helt handlingslammet i de livsomstændigheder hun var fanget i.

Den dybe indsigt i voldens væsen som livet har skænket hende, ønsker hun skal komme samfundet til gode. Retten til et frit liv, til at kunne stå ved sig selv, og til at kunne udfolde sig som det menneske man er skabt til at være, kræver en vedvarende indsats – har hun erfaret. Ellers forsvinder friheden. Selvom vejen til et ordentligt liv engang forekom hende uendelig lang og farefuld, så lykkedes det i sidste ende.

Ivanovs romanserie er blevet omtalt i Power Kvinderne, TV 2, Lev Uden Vold, Fyens Stiftstidende m.fl. Derudover har hun talt om partnervold som fænomen på Christiansborg i december 2024, og skal desuden tale om problemet til Litteraturens Folkemøde 2025.

Vægt1 kg
Størrelse14,8 × 21 cm
Forfatter

Christine Ivanov

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788794557375

Udgave

1. udgave

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

8. marts 2025

Omslag

Hardcover/helbind

Sideantal

636 sider

2 anmeldelser af RAMT – Af ensomhed

  1. Marianne Eriksen

    Waauuu Dette kunne måske være nøglen for de kvinder som føler sig “ramt” i et forhold. Til at se tingene i et andet lys og at det ikke er alt man skal finde sig i, selvom man er forelsket op til skyerne. Hvor er det godt skrevet og beskrevet, let læselig og absolut IKKE tørt stof. Under læsningen var Jeg pludselig i dyb chok…….Så dybt overrasket og flere gange kom Jeg til at udbryde WHAT !!!!!

  2. Dansk Bibliotekscenter (DBC)

    Lige som Christine Ivanovs første bog, ”Ramt af virkeligheden”, giver ”Ramt – af ensomhed” et knugende indblik i, hvordan det er at leve og være fanget i en voldelig relation. Emnet er fortsat vigtigt og bliver behandlet på en både oplysende og gribende måde.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk