Forudbestil: Selma Lagerlöf: Udvalgte værker

kr. 250,00

Softcover | Dansk
af: Torben Wahlstrøm

Nærværende bog rummer udvalgte tekster fra Selma Lagerlöfs litterære virke og kan med fordel læses af Lagerlöfs kendere, såvel som de der for første gang stifter bekendtskab med det storslåede forfatterskab. I udvalg ved Torben Wahlstrøm.

Forudbestil nu, så sender vi den på udgivelsesdagen.

Som den første kvinde til at vinde Nobelprisen i litteratur har Selma Lagerlöf (1858-1940) ubestrideligt stadfæstet sin plads blandt verdenslitteraturens elite. I alle svenske hjem kunne man engang finde hendes bøger, som tilmed blev oversat til alverdens sprog. Især fortællingen om Nils Holgersen og vildgæssene blev en berømt international bestseller, og i dag skabes der stadig film og teater på baggrund af Lagerlöfs historier.

I det foreliggende værk giver Torben Wahlstrøm indblik i nogle af de mangefacetterede og tidløse tematikker, der har ophøjet Lagerlöfs forfatterskab til klassikerstatus, herunder psykologien i En herregårdshistorie, pædagogikken i Nils Holgersen, det religiøse i Køresvenden og den magiske realisme i Skiftningen.

Samlingen rummer tre af Selma Lagerlöfs mest berømte romaner genfortalt samt en perlerække af stærke noveller og et aldrig før udgivet digt. Wahlstrøm har desuden skrevet noder og tekst til en række sange, der knytter sig til fortællingen om Nils Holgersen, samt en enkelt sang til En Herregårdshistorie, som også er inkluderet i værket.

Lidt om Torben Wahlstrøm:

Torben Wahlstrøm har tidligere skrevet novellesamlingen En rosengren i havet, som består af en række små fortællinger, der alle har rod på Langeland, men som flakser ud på tværs af både tider og lande. Her fortæller Wahlstrøm levende om, hvordan Danmark blev formet i istiden, hvordan spanske soldater blev skibet hjem efter krigen, og hvordan stakkels Ida Laustdatter fik en skifting.

Vægt0,5 kg
Størrelse14,8 × 21 × 1 cm
Forfatter

Torben Wahlstrøm

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788785341013

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

1. august 2025

Omslag

Softcover

Sideantal

ca. 200

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Forudbestil: Selma Lagerlöf: Udvalgte værker”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk