Forudbestil: Tue Turde

kr. 170,00

Hardcover | Dansk
af: Lina Junker

Tue Turde er en rørende børnebog af Lina Junker, der handler om at finde sit rette element, og som viser, hvordan vi kan komme til at reagere uhensigtsmæssigt, når rammerne omkring os ikke passer. De søde illustrationer er udført af Cecilie Birk Carmona.

Forudbestil nu, så sender vi den på udgivelsesdagen.

Katten Tue lever et meget kedeligt liv. I et forsøg på at få noget opmærksomhed tisser han lidt her og der, og det gør ham ikke ligefrem populær hos kvinden, han bor hos. Men så en dag sker der noget, som vender op og ned på hele hans verden, og pludselig skal Tue være modig for at finde sit rette element.

Idéen til Tue Turde opstod, da Lina Junker oplevede, at hendes kat mistrivedes i hendes lejlighed. Først da de flyttede ud på landet, fandt katten – og Junker selv – sit rette element. Her indså hun, at mennesker og dyr ligner hinanden mere, end man måske lige skulle tro, hvad angår vores behov for at høre til, og hun gav sig straks i kast med skriveriet.

Tue Turde er skrevet på rim for børn i alderen 3-10 år og formidler komplekse emner i et enkelt og lettilgængeligt sprog – et perfekt redskab for forældre og pædagoger til at tale om trivsel, behov og forandringer med de små.

Lidt om Lina Junker:

Bogens forfatter, Lina Junker, har været dyrlæge i 20 år og arbejder i dag med healing og meditation. Her har hun mødt mange, især unge, som føler sig forkerte eller malplacerede i de rammer, der er blevet sat omkring dem. Den samme mistrivsel genkender børnehavepædagogen Cecilie Birk Carmona, som Junker har teamet up med for anden gang i forbindelse med bogprojektet. Det er nemlig Carmona, som står bag de søde og charmerende illustrationer i Tue Turde.

Første gang, de to slog deres kreative hoveder sammen, mundede det ud i Smilende Smilla, som udkom i maj 2025. Her sættes der fokus på glæden ved at vokse op med et kæledyr, men også det faktum at ens veje en dag skal skilles. En rørende børnebog, der illustrerer kærlighed, død og sorg på en let og trøstende måde.

Vægt0,5 kg
Størrelse21 × 21 cm
Forfatter

Lina Junker

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788785341549

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

1. oktober 2025

Omslag

Hardcover / Helbind

Sideantal

ca. 35

Illustrationer

Rigt illustreret i farver

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Forudbestil: Tue Turde”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk