Forudbestil: Urban Voyeur

kr. 300,00

Hardcover | Dansk
Af: Bibs Carlsen

Urban Voyeur – New York i ord og billeder er er et foto- og essay-bogprojekt skrevet og fotograferet af Bibs Carlsen. Bogen indeholder omkring 300 fotos og 30 essays på dansk, set fra en nysgerrig betragters perspektiv.

Forudbestil bogen allerede nu, og modtag den på udgivelsesdagen i juni 2024. OBS fordi der er så længe til bogen udkommer, bliver vi nødt til at opkræve betalingen med det samme.

Alle har hørt om New York. Mange har været der, og millioner bor her.  Byen synes at gøre indtryk, selv på afstand. Den forekommer at have en næsten mytologisk status i folks bevidsthed. Det har forfatteren fået bekræftet igen og igen. Både personligt og igennem den respons hun har fået på essays, som hun i de senere år har skrevet på online mediet Point of View International – læs et eksempel her.

Folk flytter til New York af mange årsager. Ambitioner, nysgerrighed, nød, kedsomhed, underholdningsmuligheder, eller fordi de af en eller anden grund ikke føler, deres livsstil og præferencer er forenelige med, hvor de nu er. Det gør New York til en pulserende metropol i etnisk, kulturelt, gastronomisk, fashionistisk og arkitektonisk forstand. En buffet af subkulturer.

New York er hjemsted for kontinuerlighed, og i nogle sammenhænge accelereret evolution på godt og ondt, hvilket betyder, at man, selv om man bor her, aldrig helt ved hvilket mikro- eller makro-kosmos, der venter om det næste gadehjørne.

Lidt om Bibs Carlsen

Bibs Carlsen (f. 1959) har boet i New York i 30 år, og selv om byen nok er afmystificeret for hende, er den aldrig holdt op med at være fascinerende.

Bibs kom har boet i New York siden 1992, hvor hun arbejdede som operationssygeplejerske på et cancerhospital i 28 år. Hun har desuden deltaget som frivillig i 16 internationale kirurgiske missioner i Central- og Sydamerika, Asien og Afrika med varierende fokus og formål, fra korrektion af læbe-ganespalter, brandsår og obstetrisk fisteldannelse til undervisning, rygdeformiteter og nødhjælp efter jordskælv (i Haiti). Hendes rejser har givet hende mulighed for at komme i berøring med både hårde og bløde emner. Nok mest hårde – hvor hun kunne bidrage med lidt opblødning. Og så holder hun af mennesker, samfund, liv og kultur uanset hvor. Også i hendes New York.

 

Vægt0,6 kg
Størrelse17 × 24 × 1 cm
Forfatter

Bibs Carlsen

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN.nr.

9788794491051

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

Juni 2024

Omslag

Hardcover / Helbind

Sideantal

c. 250

Illustrationer

Rigt illustreret i farver

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk