Christian Gammelgaard Freund

Christian Gammelgaard Freund er digter og forfatter til værket I begyndelsen var Ordet. En kolossal redegørelse for de røde tråde mellem indre og ydre tilstande.

Christian har gået på Forlaget Gladiators Forfatterskole. Han har været omtalt i Sein Magasin og Dagbladet Information, samt det norske kulturblad TBA. Derudover har han været ude at oplæse ved adskillige litterære lejligheder. I øjeblikket studerer Christian dansk på Københavns Universitet. Her er hans kærlighed for litteraturen blot vokset. Han agter at specialisere sig inden for religions og mytologiens rolle i kunsten/litteraturen.

Citat fra Christian Freund

”Jeg synes, det er en stigende tendens at poesien skal gøres mere og mere konkret. Til det punkt hvor facit står skrevet sort på hvidt på siderne. Det er altså kunst der er tale om. Ikke videnskab. Og jeg synes man skal passe på med at forveksle de to – fortolkningen er forskellen. Det smukke opstår jo mellem linjerne. Det subjektive rum hvor læseren selv kan tilskrive sine egne oplevelser, erfaringer og værdier og derved forme kunsten i sit eget hoved. På den måde opstår der et hav af fortolkninger og det er sådan vi får den vigtige og lærerige dialog, om hvad kunst skal udrette, og hvordan den fortæller noget om os selv som mennesker, vi måske ikke selv vidste. Nu til dags kan poesi næsten blive for ”fiduspoetisk”, ud fra hvad der bliver prioriteret, og fair nok hvis man vil have alle svarene foræret. Men jeg synes det kan blive kedelig og irrelevant poesi, hvis man læser linjerne som et regnestykke – så kan man ligeså godt læse værker som bekræfter sit verdenssyn. Kunsten skal gå den ekstra mil, opfordre til eftertanke. Jeg kan godt lide at skrive så man skal bruge fantasien lidt. Jeg synes ikke det gør noget at man skal tænke. Poesi er drømmende, og drømmen har ingen grænser.”

Debutværket

Christian har skrevet og skrevet, og digtene er hobet sig op de sidste fem år. Nu er det omsider resulteret i hans debutsamling I begyndelsen var Ordet. Værket handler delvist om det fremmedgjorte individ som agerer tandhjul i samfundets maskineri, en del af en større kollektiv enhed i det senmoderne samfund. Heri tager jeg’et samtidsrelevante emner op. Heriblandt sociale medier, klimaet og ensomhed. Især ensomheden og den melankolske stemning kan anes i flere af digtene. Følelsen af at de individuelle muligheder og forventninger som går hånd i hånd i den teknologiske guldalder, kan blive så overvældende, at nostalgien kan blive den dominerende drivkraft. Længslen efter det der aldrig var. En problemfri barndom eller antaget æstetik. I denne forbindelse opsøger lyrikkens stemme sin længsel og skæbnestrang i Gud.

Intet nyt under Solen

“Gud” er et begreb som vi har forsøgt at definere siden tidernes morgen, men aldrig er kommet til enighed omkring. Det er et af de emner, hvis ikke dét emne og tematik som har fyldt størstedelen af litteraturen de sidste 1000 år, på godt og ondt. Det er blevet bredt debatteret, og emnet kan derfor virke en anelse kompliceret at etablere en original vinkel på, men det har ikke afholdt ham fra at forsøge. Med sin poesi forsøger Christian G. Freund (f. 1999) at skabe en forståelse af Gud og hvilken størrelse denne har, ved indragelse af tidens store tankestrømninger, heriblandt kristendom, som muligvis fylder mest på grund af Danmarks egen geografiske placering og idéhistorie, men også jødedom, okkultisme, buddhisme, hinduisme, og islam, samt nordisk, græsk, romersk og egyptisk mytologi osv. Derudover kommer en markant del af hans inspiration, fra læren om den urgamle civilisation Sumer, og sumerisk religion/mytologi, heriblandt dens studie af stjernerne, som også er en gennemgående tendens i religionsvidenskabens historie.

Især studiet af stjernerne, og hvordan denne fascination gentager sig på tværs af diverse religionshistoriske bevægelser, bliver belyst, og i denne forbindelse søger Freund at bygge en bro, der binder ”moderne” læren om spiritualisme, astrologi og stjernetegn til hvad der faktisk er nogle af planetens ældste traditioner, hvor disse interesserer også gjorde sig gældende. Specielt spiritualismen og “okkultismen” (på trods af at han foretrækker at benytte et andet term), som også har inspireret bevægelser i senere tid, herunder Crowley og Golden Dawn i begyndelsen af 1900-tallet, er nøgleord i forbindelse med de strøminger Freunds digtning tager op – især idet han trækker på adskillige koder og konventioner fra chi/magiske traditioners terminologi.

Over som under, indre som ydre

I begyndelsen var Ordet er Freunds håb om at kunne skabe samtale om en Gud, hverken farvet af kristne, jødiske eller muslimske mærkater, men derimod en formløs, svævende Gud. Snarere en symbolsk størrelse end bogstavelig skikkelse. Dette gør Freund bl.a. ved at drage tråde mellem de græske guder og deres romerske varianter i form af solsystemets planeter. En tilbedelse af det astronomiske om man vil, men også ved at overføre disse pointer til de øvrige, nævnte religioner. Han søger at bevise at skikkelser fra de forskellige trosretningers religiøse tekster, i høj grad repræsenterer de samme ideer og dyder, og at religiøs uenighed og konflikt derfor bør være overflødigt. Som et af digtene lyder:

“Mennesker samles om det samme forsoningspunkt, én fælles idé og myrder herefter hinanden over hvad ideen skal hedde.”

Inspiration

Freunds litterære inspiration er H.A. Brorsons pietistiske salmer i al deres psykologiske omvendelse og genfødsel. Johannes Ewalds eller Jens Baggesens følsomme jeg, som skriger sit hjerte ud fra toppen af et tårn. Shack von Staffeldts astronomiske mikrokosmos som en indsigt bagom den synlige verden. B.S. Ingemanns fantastiske gotiske eventyrer om kampen mellem lys og mørke. Johannes Jørgensens transcendente symbolisme og dyrkelse af kunstneren/skaberen (Gud). Sophus Claussens humane symbolisme i kontakt med kunsten/skabelsen (verden). Tove Meyers “Palet” som Gud (kunstneren) skaber verden (kunsten) fra. Michael Strunges skildring af englen som er fanget i en moderne, fremmedgjort verden.

Følg ham på Instagram