Hvorfor lyver vi egentlig for børn? Det er et sjovt koncept, at vi bilder børn ”små, søde løgne” ind. For mon det gør noget ved deres tillid til voksne og verden generelt, når de finder ud af, at historier de troede var sande, i virkeligheden var det pure opspind?
Christina Bengtsen forstår egentlig ikke, hvorfor man lyver for børn. Og hun mener ikke at den klassiske facon aktiverer kritisk tænkning. ”Hvis det skal hjælpe børn til at gennemskue løgne, så kræver det vel, at man ikke lader dem hoppe i med begge ben?” Det er netop også derfor, hun kalder sine historier for løgnehistorier.
Christina er selv moster til niecen og nevøen Alberte og Oscar. Det er fra relationen med disse at inspirationen til karaktererne i Mosters Løgnehistorier kommer.