Mosters Løgnehistorie 1

kr. 150,00

Hardcover | Dansk
af: Christina Bengtsen

Mosters Løgnehistorie – om dengang hun gravede sig ned til Kina, er første bind i serien, Mosters Løgnehistorier. Bøgerne er skrevet af Christina Bengtsen og illustreret af Josefine Kofoed.

Moster er kommet på besøg hos sin yndlingsniece og yndlingsnevø, Tut og O, som graver store, dybe huller i sandkassen. Hun advarer dem om, at hvis man graver for dybt, så ender man i Kina. Det har hun nemlig selv prøvet engang.

Turen ned til Kina er lang og hård. Ja, faktisk tog det hele 27 dage for Moster at grave sig ind gennem jordkloden og ud på den anden side til Kina. Og på den anden side af jorden er alt på hovedet, og man skal have sugekopper under fødderne for ikke at falde ned i himlen.

Tut tror ikke rigtig på Moster. Det gør hun sjældent, når Moster fortæller historier. Moster har nemlig de mest gakkede historier, og den ene er vildere end den anden.

Ama’r halshug med kryds og slange og 10 bananer på hovedet,” siger Moster, ”den her historie er altså ikke løgn.” Sådan siger Moster altid, når hun lover, at det, hun siger, er sandt.

Læs også de andre af Mosters Løgnehistorier:

– om dengang træerne groede ind i himlen.
– om dengang Jorden var flad.
– om dengang der voksede penge på træerne.
– om dengang Tro flyttede bjerge.

Omtaler:

Bogen har fået en flot lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter, som blandt andet skriver: “Bøgerne er rigtig sjove, og de fleste børn vil kunne se sig selv i de skøre historier… Bøgerne er gode som hyggelæsning, der er med til at sætte fantasien i gang…” 

Bogblogger Cille Thuesen fra Mys_Booknook skrev en flot anmeldelse af serien, som blev bragt i Jyllandspostens bog-tillæg, Bøger. d. 29. oktober 2022. “Ideel højtlæsning for de mindste… Der er livlige og farverige illustrationer… Sproget er levende… Fortællingerne er sjove, soændende og skæve…

I Januar 2022 kom der en stor artikel om Christina Bengtsen og Mosters Løgnehistorier i Ud & Se: “Mosters løgnehistorier, som er nogle gakkede, sjove historier med det dybere formål at aktivere børns tænkning…” Læs hele artiklen her.

Magasinet Børn & Fritid bragte i januar/februar udgaven i 2022 omtaler om bind 1 og 2 i Mosters løgnehistorier: “Gode og spændende bøger lader fantasien få frit løb, og udvikler vores horisont og viden. At læse sammen med sit barn, kan også være en god hyggestund og give grobund for gode snakke om alt imellem himmel og jord.” Se omtalerne her.

I efteråret 2021 kunne man i Weekendavisens krydsord finde spørgsmålet: “Hvem har skrevet serien Mosters Løgnehistorier?

Maria.Blogger.Wendt har skrevet en fin anmeldelse af 1eren i denne serie: “Mosters løgnehistorier 1 er en sød og underholdende bog for de mindste 🤓 den er flot illustreret, og vil egne sig godt til højtlæsning i børnehaver og sætte gang i børns fantasi og læselyst…” Læs den hele her.

Bogvægten skrev også en fin anmeldelse: “Sjov fortælling med behagelige billeder tilegnet de mindste.” Læs den hele her.

Lidt om Christina Bengtsen

Christina Bengtsen (f. 1990) er forfatter til børnebogsserien Mosters Løgnehistorier. Serien er hendes debut, og der er planlagt fem bind – hvert bind sin egen gakkede løgnehistorie som karakteren ’Moster’ fortæller sin nevø og niece. Christina er selv moster til niecen og nevøen Alberte og Oscar og det er fra relationen med disse at inspirationen til karaktererne i Mosters Løgnehistorier kommer.

Vægt0,35 kg
Størrelse17 × 24 × 1 cm
Forfatter

Christina Bengtsen

Forlag

Wadskjær Forlag

Illustrator

Josefine Kofoed

ISBN-nr

9788794162104

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

15. oktober 2021

Omslag

Hardcover / Helbind

Sideantal

44

Illustrationer

Rigt illustreret i farver

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk