I bogen får den 13-årige Anders et æg tilsendt fra sin onkel i Sydamerika. Ægget viser sig at indeholde en velociraptor, som Anders kalder Velus. Velus er et besværligt bekendtskab. Men Anders og hans forældre klør alligevel på med at forsøge at tilpasse det forhistoriske dyr et liv i det 21. århundrede.

Historien om Anders, der får en rovdinosaur som kæledyr, blev som så mange andre bøger til under corona. Det er muligt, at en psykolog vil kunne udlede noget foruroligende om forfatterens personlighed ud fra velociraptorens narcissistiske træk, voldelige adfærd og hang til at råbe nej til alting. Uanset hvad var arbejdet med At (over)leve med en velociraptor som kæledyr en velkommen virkelighedsflugt under lockdown. Forhåbentlig bliver det en lige så velkommen læseoplevelse for unge og (barnlige) voksne.