– Kære forfatter, hvorfor dog lade et menneske dele sig i to, hver for sig levende dele?
– Jo, det er et eksperiment. Hvis læseren accepterer denne urimelige præmis, vil hun være villig til at acceptere rigtig meget. Og så ligger landet åbent for mig, forfatteren. Så kan jeg boltre sig med mit mærkelige univers.

Ole vil have det eventyrlige på banen igen. Tidens dyrkelse af autofiktion og hyperrealisme skal have et modsvar. Den indre splittelse og konflikt vises surrealistisk, som ydre splittelse af kroppen. De døde viser sig for de levende, taler til dem. Giver dem mulighed for at lære af deres erfaringer.
Samtidig skal karaktererne være troværdige og forankrede i kendte, konkrete realiteter. Vi skal tro på dem som ærlige personer. Ikke nødvendigvis identificere os med dem, men fornemme, at den måde de agerer på i romanens særegne univers, alligevel rører os som noget alment og menneskeligt vedkommende.

– Kære forfatter, hvorfor skal Dora være bestyrer af et bordel? Prostitueret! Hvorfor kan hun dog ikke være en almindelig kvinde?
– Dels fordi hun ikke vil være mainstream. Hun anbringer sig med vilje på et kontroversielt sted. Og dels er der måske en eller anden logik dér, i forhold til den hændelse, der fik hende til at dele sig. Men det er åbent for læserens tolkning. Jeg kommer ikke med facitlister.

Oles litterære inspiration er eventyrene af Grimm og H.C. Andersen, Karen Blixens arkaiske fortællere, Jens August Schades lystfyldte erotiske digte. Klassisk provinsrealisme af enhver observans. Louis Jensens eventyrlige, naivt troskyldige universer.