Bent Silberg – et liv med møblerne af Selva Wildwood er fjerde bind i serien Forgotten Danes. Bogen er en livs- og erhversbiografi om Bent Silberg, en møbelfabrikantant fra Djursland, og hans deltagelse i det 20. århundreds globale eksporteventyr.
Er du interesseret i mindst to af bøgerne, kan du med fordel købe hele serien for prisen af ca. 2 bøger here.
I bogen gives et portræt af den danske møbelproducent Bent Silberg. Vi hører om hans barndom og ungdom i den livlige landsby Tved på Mols i mellemkrigstiden og under anden verdenskrig. Her mødte han en dygtig gammel snedker og tidligere naver, der inspirerede unge Bent til at drømme om at lave møbler. Vi hører også om hvorledes han igennem sin læretid og som færdiguddannet svend kæmpede for at virkeliggøre drømmen. Efter den første vanskelige tid med opstart af eget firma, blev Silberg efterhånden i sidste halvdel af det 20. århundrede, en af Danmarks førende skrivebordsproducenter, der eksporterede møbler til hele verden.
Bogen kaster et tiltrængt lys over en relativ ukendt side af dansk møbelhistorie, og komplementer derved meget af det, der blevet sagt om dansk møbeldesign og møbeldesignere ved at fokusere på møbelproducenternes virke i samme periode. Og er en inspirerende fremstilling af en dansk iværksætters virke her i landet og i den store verden.
Reviews:
Bogen har fået en fin lektørudtalelse fra Danish Library Center, som blandt andet skriver. “En spændende fortælling og for mange sikkert en ukendt del af Danmarks møbelhistorie, som her præsenteres personligt og grundigt.”
Adresseavisen Syddjurs skriver 4. juli. “Bent Silberg vidste som 8-årig, at han skulle lave møbler, og han endte med at sælge møbler til hele verden. Men i Danmark er han ukendt!” Læs artiklen here.
TV Kronjylland interviewede forfatter Selva Wildwood om hendes bog om Bent Silberg. Se interviewet here.
Forgotten Danes
Serien Forgotten Danes er skrevet af forskellige forfattere, som alle har noget på hjerte om historiske personer. Disse personer er ikke nødvendigvis bredt kendt blandt befolkningen, men fortjener opmærksomheden. Det kan også være totalt ukendte personer, som til gengæld kan gøre os klogere på livet i “gamle dage”.
Første bind i serien er Explore your family tree - Become the family's storyteller skrevet af Dorte Kofoed. Dorte er journalist og slægtsforsker, og har skrevet bogen som en introduktion til slægtsforskning med konkrete eksempler fra Dortes egen efterforskning. Bogen er dermed både en inspirations- og en opslagsbog. Den giver vejledning i DNA, arkivsøgning, slægts-rejser, analyse af gamle breve og interviews med familiemedlemmer. Samt hvilke databaser, man skal bruge, når man vil vide mere om sine forfædre.
Andet bind i serien er Fortællinger fra Gudhjem – og noget om H.P. Haagensen skrevet af Erling Haagensen. Gennem en række enkeltpersoners dramatiske fortællinger om deres oplevelser – frit baseret på maleren og fiskeren H.P. Haagensens interviews og beretninger – får du pludselig et fascinerende indblik i kultur og livsbetingelser, som de var i fiskerlejet Gudhjem i perioden fra 1880’erne til 1920’erne.
Tredje bind i serien er Besat af fortiden skrevet af Mads Faber. Hemmelighederne som forfatteren afdækker er både overraskende for forfatteren og for læseren i en original roadtrip fortælling om dansk udvandringshistorie, tabet af den amerikanske drøm og en splittet familie. Læringen som forfatteren gør sig er enkel og smuk og bedst ikke at “spoile”. Og størst af alt er fortælleglæden.
Femte bind i serien er Havnen i gamle dage skrevet af Søren Anton Nyegaard. Bogen indeholder 7 interviews om livet som havnearbejder. Erindringerne strækker sig fra Christians, der startede i havnen før 2. verdenskrig. Og til Eriks, der først sluttede sit arbejdsliv i 2010.
Er du interesseret i mindst to af bøgerne, kan du med fordel købe hele serien for prisen af ca. 2 bøger here. OBS du får automatisk fri fragt (til pakkeshop i DK) på ordrer over 500kr.
TV Kronjylland –
Selva Wildwood er kunstmaler, skulptør og forfatter. Hun har bl.a. udgivet et par børnebøger. Og så har hun altid samlet på smukke møbler. En dag tog hun på loppemarked på Mols, faldt i snak med en ældre herre, og det viste sig, at være Bent Silberg, og kort tid efter fik hun lyst til at skrive en bog om ham. Bogen hedder ’Bent Silberg – et liv med møbler’.