Natten efter Juleaften er en julebog skrevet af Award-vindende forfatter og illustrator James Stevenson.
Natten efter Juleaften ender teddybjørnen, Teddy, og dukken, Rottehale, i skraldespandene, erstattet af nyt og skinnende legetøj der bruger batterier. Nu starter et nyt venskab og med hjælp fra hunden, Chauncy, en søgen efter nye børn de kan gøre glade.
Bogen er især kendt fra tegnefilmen the Forgotten Toys – The night after Christmas, som vistes på dansk tv i 90’erne under titlen: ’Når enden er, god er alting godt’.
Oversat af børnebogsforfatter Andreas Valentin Wadskjær.
Awards
- Children’s Choice Award (International Reading Association)
- Boston Globe/Horn Book honor list
Lidt om James Stevenson
James Stevenson (1929 – 2017) var en amerikansk illustrator og forfatter til over 100 børnebøger. Hans tegninger optrådte regelmæssigt i magasinet The New Yorker. Han havde en unik tegnestil, der er meget genkendelig.
English (UK) 
Dansk
Dansk Biblioteks Center (verified owner) –
Man tænker straks på Toy story, når man læser denne bog. Legetøj, der personliggøres og viser følelser, så man føler med dem, når de er blevet smidt ud. Det er en sød historie, man både kan læse ved juletid og resten af året. Man kan godt se, at de originale tegninger har nogle år på bagen, men de fungerer stadigvæk fint sammen med teksten, der er opdateret til nutidigt sprog.
Julia Amnitzbøll Andersen (@eventyrdromme) –
”Natten efter juleaften” er en julebog som opfordrer til eftertænksomhed. Ligesom i H.C. Andersens eventyr “Grantræet” får man her et indblik i hvad der sker efter juleaften. I “Grantræet” hører vi om juletræet skæbne efter juleaften, mens man i “Natten efter juleaften” får indblik i hvad der sker med det gamle legetøj, når nyt kommer til.
Det er en eventyrlig julehistorie, som emmer af julemagi og samtidig sætter den også tankerne i gang hos den voksne læser. Jeg kommer f.eks. til at tænke meget på, at man kan sende ting videre til andre som kan få glæde af dem, når man selv er færdige med at bruge dem. Så selvom bogen er rettet mod de mindste børn, så kan man alligevel også godt få noget ud af den som voksen. Historien understøttes af nogle rigtig fine illustrationer, som med deres enkelhed og afdæmpede farver passer ret godt til fortællingen og dens stemning.
Jeg kan derfor klart anbefale denne julefortælling, som på trods af sin vemodighed og dybde, varmest ens julehjerte med den skønne julefortælling.
Isabella Jürgensen (@isas_bogunivers) –
”Natten efter juleaften” af James Stevenson er en rørende og hjertevarm julebog, der tager os med på en uventet rejse fyldt med venskab, håb og julens sande ånd.
Stevenson formår at fange essensen af julen – ikke bare som en tid for gaver, men som en tid for at dele kærlighed, skabe forbindelser og finde lyset, selv i de mørkeste tider. Bogen minder os om, at selv de mest forladte ting kan finde deres plads i verden, hvis vi åbner vores hjerter. Med en blanding af humor og varme udforsker Stevenson venskabets magi og værdien af at blive set og elsket, uanset hvordan vi ser ud.
“Natten efter juleaften” er en smuk julefortælling, der både rører hjertet og efterlader en varm følelse af håb. Det er den perfekte bog at læse højt for de små i juletiden, eller en dejlig påmindelse for voksne om, at julens sande magi findes i de små, uventede øjeblikke af venlighed og medfølelse. En juleklassiker, der aldrig går af mode.
Simone Sandholdt (@barelaese) –
Kalder alle millennials! Kan I huske Teddy og Rottehale fra tegneserien med den mundrette titel “Når enden er god, er alting godt”? “Natten efter juleaften” er børnebogen af James Stevenson, der senere blev til tegneserien med den sure Teddy, der hadede rosenkål.
At læse “Natten efter juleaften” var ren nostalgi. I bogen mødes bamsen Teddy og dukken Annie i en skraldespand, hvor de er endt, fordi deres ejere har kasseret dem for det nye legetøj, der lå under træet. Heldigvis kommer hunden Chauncey dem til undsætning, og efter et forsøg på at rebrande sig selv, finder de begge nye hjem, der vil have dem som de er.
Stevensons illustrationer er smukke og understøtter på fornemmeste vis historiens stemning. Vi går fra et farveskema, der er domineret af brunlige nuancer, til flere og klarere farver som den melankolske stemning bliver afløst af håb for de to stykker legetøj.
På samme tid er jeg imponeret over, hvordan Stevenson i en meget lille mængde tekst, får formidlet den håbløshed og tristesse, der dominerer bogens første del. Måske er det at give gode værdier til dens unge læsere ikke bogens stærkeste punkt. Moralen er godt skjult, men fin og jeg synes den giver tanken om, at der altid er nogen, der vil elske en derude og at man er bedst lige som man er videre. Desuden er jeg vild med at bogen ophøjer fantasien og det tror jeg mange, især børn godt kan bruge i denne krigshærgede og julemands-afslørende verden vi lever i.
Om det er for din egen nostalgis skyld, eller til et lille menneske du kender, kan jeg i hvert fald godt sætte min anbefaling bag “Natten efter juleaften”.