Omtaler af Wadskjær Forlag
100 udgivelser på under 5 år
Wadskjær Forlag har eksisteret siden 2019. I februar 2023 rundede forlaget titel nr. 50. Denne milepæl blev omtalt i både Bogmarkedet og Startup Magazine.
Bogmarkedet udgav en fin artikel d. 5. februar 2023 om forlaget og dets unge forlægger. De skrev bl.a. “Andreas Valentin Wadskjær Petersen stiftede i efteråret 2019 sit eget forlag som blot 27-årig og i dag, d. 5. februar, runder forlaget sin udgivelse nummer 50 med børnebogen Hvad spiser havfruer? I anledningen af milepælen har Bogmarkedet inviteret Andreas til en Q&A om det at være ung forlægger og hvordan tingene nogle gange tager fart.” Læs hele artiklen her.
Startup Magazine skrev ligeledes en flot artikel om forlagets unge forlægger og udgivelse nr. 50. “Andreas ser vigtigheden i bøger, i læsning og bestemt også vigtigheden i at hjælpe andre, både etablerede forfattere og nye forfattere, med at få udgivet deres bøger. Eftersom bogudgivelse nr. 50 er opnået, og forlaget har planlagt omkring 40 nye udgivelser i 2023, så har Andreas store forventninger til fremtiden.” Læs hele artiklen her. Desuden omtales bøgerne ‘Hvad spiser enhjørninger?‘, ‘Hvad spiser havfruer?‘, ‘Neolitiske tværpile‘, ‘Atlantiske bopladsfund‘, ‘Rester af fortvivlelse‘, ‘At samle på BESTIK‘ og ‘Oliver i jægerstenalderen‘.
17. april 2024 rundede forlaget allerede titel nr. 100. Denne milepæl blev omtalt i både Frederiksborg amtsavis, bizz up og var på forsiden af Egedal Lokalnyt.
Sjællandske nyheder udgav en fin artikel 10. april 2024. “Det betyder utrolig meget for mig at have nået 100 titler på så kort tid. Jeg har skabt mit eget, som folk tydeligvis tror på. Det er jo heller ikke “bare” at have udgivet 100 titler – det er også at have givet de titler den bedst mulige modtagelse på markedet, siger han og henviser til forlagets nomineringer ved “Mofibo Awards 2024”.” Læs hele artiklen her. Desuden omtales bøgerne Livets hemmelige glæder, Neolitiske Tværpile, Atlantiske bopladsfund fra Nordøstsjælland og Skåne og Økomusen tager cyklen.
Bizz up skrev ligeledes en flot artikel om forlagets udgivelse nr. 100. “Start-up-forlaget Wadskjær Forlag har netop fejret udgivelsen af deres 100. titel, “Livets hemmelige glæder – omkring dig og mig”, hvilket markerer en betydningsfuld milepæl i forlagets historie. Den 32-årige iværksætter, Andreas Valentin Wadskjær, har på under 5 år skabt et imponerende katalog siden etableringen af forlaget i efteråret 2019.” Læs hele artiklen her. De anmelder desuden Livets hemmelige glæder og Skældyrsjægerne. Derudover omtales Line får en mango, Bogen om dig og mig, Neolitiske Tværpile, Atlantiske bopladsfund fra Nordøstsjælland og Skåne
Forlagets begyndelse
Frederiksborg Amts Avis og Egedal Lokalnyt har desuden tidligere skrevet en fin artikel om forlaget og forlæggeren. Deri blev bøgerne ‘Neolitiske tværpile‘, ‘Atlantiske bopladsfund‘, ‘Oliver i jægerstenalderen‘, ‘Line får en mango‘, ‘Babyyoga & Massage‘ og ‘Kære Far – til dig der har et barn med autisme‘. “Som arkæolog graver man efter fortiden, men for Andreas Wadskjær har arkæologi også været med til at definere hans fremtid. I december 2019 udgav han sine første to bøger som forlægger på sit eget forlag Wadskjær Forlag.” Læs hele artiklen her.
Foruden de føromtalte artikler er forlagets bøger, forfattere og team omtalt i en lang række af landsdækkende, regionale, lokale, faglige og udenlandske medier. De regionale medier har vi samlet her.
Lektørudtalelser
Knap 75% af forlagets bøger har fået lektørudtalelser fra Dansk Bibliotekscenter og er blevet indkøbt til bibliotekerne (tal fra april 2024).
2. kvartal 2023:
Om Tine Korses ‘Tårne-Rose‘ skrev de. “En herlig, fjollet bog at læse op for en flok børn fx i klassesammenhæng. Teksten ligger godt i munden, og de mindst lige så skøre og skæve illustrationer passer godt til handlingen. De minder i stil om Wulffmorgenthalers figurer og streg.”
Om Jonas Ditlevsens ‘Sygkiatri‘ skrev de. “Afventer…”
1. kvartal 2023:
Om Rosanne McCollums ‘Stellas Diamant‘ skrev de. “Sød historie om venskab, der kommer på prøve… Man fornemmer Stella og Steves følelser via deres replikker og ansigtsudtryk i de farvemættede tegninger.”
Om Frederik Villads’ ‘12 eventyr til tiden‘ skrev de. “Unik og nyskabende samling af eventyr med tydelige moraler, der udover at kredse om emner som at føle sig anderledes og at tro på sig selv, introducerer et bredt udsnit af LGBTQ+ personer og relationer.“
Om Mads Fabers ‘Besat af fortide‘ skrev de. “Bogen er en kombination af Mads Fabers nysgerrighed på sin slægts historie og en fortælling om Maries liv og skæbne i USA. Fungerer fint med Maries spændende historie som et eksempel på en dansker, der opbygger en tilværelse langt væk fra sit hjemland.“
Om Elisabeth Reppels ‘Økomusen tager cyklen‘ skrev de. “billedebog, der på en enkel og pædagogisk måde, forklarer begrebet bæredygtighed med et konkret og letforståeligt eksempel.”
Om Kristine Camille Sommers ‘Shamanens hemmelighed‘ skrev de. “Spændende og velfortalt historie, skrevet i et letforståeligt sprog med korte og præcise sætninger. Arkæolog og forlægger Andreas Wadskjær har været konsulent på bogen, og universet fornemmes realistisk, med kun enkelte fantasy elementer.“
Om Christina Bengtsens ‘Mosters Løgnehistorie – om dengang Tro flyttede bjerge‘ skrev de. “Mosters løgnehistorier er helt vilde og hen i vejret, men alligevel bliver de fortalt i et så realistisk univers, at de måske godt kunne være sande… Anbefales købt til alle biblioteker…”
4. kvartal 2022:
Om Elsemarie Døssings ‘At samle på bestik – Hvilke historier gemmer det på?‘ skrev de. “Fin og meget anvendelig bog til dem, der interesserer sig for og samler på bestik.“
Om Adda Lykkeboes ‘Felicias to bryllupper‘ skrev de. “Velskrevet og underholdende kærlighedshistorie om en ung kvindes hverdag under Corona.”
Om Karina Juhl Genesers ‘Den lyserøde fest – de institutionelle børns verden og deres relationer‘ skrev de. “Skrevet fra hjertet… Den lille, beskedent udstyrede bog er øjenåbnende og ikke krævende at læse.“
Om Mia Sojun Rasmussens ‘Streetyoga for tumlinger‘ skrev de. “Det er fint at bogen beskriver øvelsernes gavnlige effekter, og Ayurveda-delen vil helt sikkert appellere til nogle.”
Om Jeppe Wedel Nielsens ‘Sydstaternes historie‘ skrev de. “Flot og omfangsrig bog om sydstaternes historie og kultur. Forfatteren præsenterer et stort og komplekst emne i et fint og overskueligt format… Bør købes til alle biblioteker.”
Om Maria Becher Jørgensens ‘Den tabte julemagi‘ skrev de. “Sød og lidt klassisk, “gammeldags” julekalenderbog, der emmer af jul og nisser, selvom huerne er sorte og risengrøden erstattet af havregrød. Plottet er godt og fuld af hjertevarme.”
3. kvartal 2022:
Om Helene Thybo Jørgensens ‘Rester af fortvivlelse‘ skrev de. “Digtene og tegningerne bruger ofte velkendte hjerte-smerte metaforer, men det er fint og autentisk udført. Ofte får de velkendte metaforer et lille twist. Digtene vil formentlig kunne læses med stort udbytte af unge.“
Om Christian Cortez Campos’ Myretueskoven-serie, ‘LilleMyre & FrækkeMyre‘ og ‘Drømme er det virkeligheden er bygget af‘ skrev de. “To bøger med små afsluttede historier, der handlingsmæssigt egner sig fint til højtlæsning. Der er ingen illustrationer i bøgerne, men efter hver historie er der to blanke sider med tegneopgaver, som barnet kan løse.“
Om Eve Bengta Lorenzens ‘Den søde vej til nærvær og glæde – Desserter for livet‘ skrev de. “Gå i køkkenet og find selvomsorg og glæde ved at skabe og nyde lette desserter. Bogen henvender sig særligt til dem, der er ramt af underskud i form af stress, kroniske smerter el. lign.”
1. halvår 2022:
Om Christina Bengtsens første fire bind af Mosters Løgnehistorier (om dengang hun gravede sig ned til Kina, om dengang træerne groede ind i himlen, om dengang Jorden var flad & om dengang der voksede penge på træerne) skrev de. “Bøgerne er rigtig sjove, og de fleste børn vil kunne se sig selv i de skøre historier… Bøgerne er gode som hyggelæsning, der er med til at sætte fantasien i gang…”
Om René Ljunggrens ‘Kebnekaisefjeldene -en guide til områdets vandremuligheder‘ skrev de. “Det er tydeligt, at forfatteren er en erfaren vandrer og kender området indgående og har stor viden om såvel geologi, fauna som terræn.”
Om Stine Michels ‘Liv i himlen‘ skrev de. “En abstrakt og poetisk historie om død, sorg og om hvor svært det kan være at komme videre, når man mister sin bedste ven… God til dialogisk læsning og samtale om døden.”
Om Kalle Mathiesens ‘80% af alting er lort – hvordan det forkælede menneske forgifter verden‘ skrev de. “En ganske rodet samling tanker om dette og hint, men opløftende, morsom og inspirerende en af slagsen. Hvis Mathiesens mission er at få os til at standse op og tænke livet skævere og mindre selvcentreret, så lykkes det faktisk ganske godt.”
Om Pia Hass’ ‘Værktøjsbæltet i pædagogik – om at bygge stærke mennesker‘ skrev de. “En meget konkret og brugbar gennemgang af de værktøjer, der kan anvendes i det relationelle arbejde… Værktøjerne kan anvendes bredt til alle, der arbejder i pædagogiske sammenhænge.”
2. halvår 2021:
Om Andreas Wadskjærs ‘Oliver i jægerstenalderen‘ skrev de. “En lille bog, som fint formidler faktuel viden om livet i stenalderen.”
Om Erling Haagensens ‘Fortællinger fra Gudhjem – og noget om HP Haagensen‘, som er 2. bind i serien Glemte Danskere skrev de. “Syv farverige, historiske beretninger fra Bornholm, der alle er baseret på virkelige begiveheder… EH giver bedstefarens optegnelser og beretninger liv i bogen om Gudhjem og det øvrige Bornholm.”
Om Christina Bengtsens første fire bind af Mosters Løgnehistorier (om dengang hun gravede sig ned til Kina og om dengang træerne groede ind i himlen) skrev de. “Bøgerne er rigtig sjove, og de fleste børn vil kunne se sig selv i de skøre historier… Bøgerne er gode som hyggelæsning, der er med til at sætte fantasien i gang…”
Om Sara Vafai-Bloms ‘Livet med og efter bipolar lidelse – Fortællinger om at komme sig‘ skrev de. “Det giver håb at læse om, at dette er muligt [at få det bedre], og forfatteren lykkes godt med at vise de forskellige livshistorier og koble dem med recovery-teori på en letforståelig måde…”
Om Christina Nordstrøms & Kirsten Nordstrøm Hansens ‘Himmelflugt‘ skrev de. “Velskrevne og gribende noveller, som kredser om temaer som omsorgsvigt, alkoholisme, mobning, vold og fattigdom. Novellerne beskriver på rørende vis, hvad det gør ved børn, når forældre af forskellige årsager ikke magter livet…”
Om Lauren Wadsworth & Marcus Rodriguezs ‘Bogen om dig og mig‘ skrev de. “Bogen er flot illustreret i bløde og varme farver og med mange detaljer. Illustrationerne er udtrysfulde og fortæller fint historien om identitet, og om den verden vi lever i, som er fuld af diversitet og mangfoldighed…”
Om Dorte Kofoeds ‘Gå på rov i dit familietræ‘, som er 1. bind i Glemte Danskere serien, skrev de. “Bogens styrke er den personlige tilgang, som DK formidler godt i kraft af sin erfaring og glæde ved at arbejde med slægtsforskning…”
Om Andreas Tofte Bøndergaards ‘Er det ikke en voksenting?‘ skrev de. “Sympatiske og imponerende ord fra en ung iværksætter, som jeg tror kan inspirere andre til også at turde tage springet og blive iværksætter.”
Om Line Rosenberg Schmidts ‘Hvor flygter man hen, når man vil væk fra sig selv?‘ skrev de. “Velskrevet bog i dagbogsform, som personligt og hudløst ærligt beretter om livet med psykisk sygdom gennem otte år. Man kommer helt tæt på forfatterens kamp for at overvinde sygdommen, bryde tabuet omkring angst og depression og stoppe stigmatiseringen.”
1. halvår 2021:
Om Zanna Ibinas ‘Vejen til det gode liv‘ skrev de. “Det er velskrevet og tankevækkende fortælling, om hvordan man selv kan være med til at præge sit liv på trods af modgang og smerter.”
Om Phil Zuckermans ‘Line får en mango‘ skrev de. “Bogen er gennemillustreret med flotte, udtryksfulde illustrationer i en detaljeret, let abstrakt stil med varme farver i grøn, rød og brun… der skaber stemning og giver personerne dybde…”
Om Mandi Erlandsens ‘Kære Far – til dig der har et barn med autisme‘ skrev de. “Bogen giver mange gode tips og viden, så hverdagssituationer kan håndteres på en god måde… Bogen vil være en god hjælp til travle forældre uanset køn samt andre, der ikke orker at læse tykke, teoretiske værker om emnet…”
Om Mia Sojun Rasmussens ‘Babyyoga & Massage‘ skrev de. “Pædagogisk og overskuelig bog. Øvelserne er lige til at gå til, og de mange fotos hjælper til at gøre det rigtige. Anbefales…”
2020:
Om René Ljunggrens ‘Kebnekaisefjeldene – en komplet guide til det unikke fjeldområde‘ skrev de. “Det er tydeligt, at forfatteren er en erfaren vandrer og kender området indgående og har stor viden om såvel geologi, fauna som terræn.“
Omtaler af Wadskjær Forlag i landsdækkende medier
Go’Morgen Danmark:
Den 23. Februar var Frederik Villads i Go’Morgen Danmark i forbindelse med udgivelsen af ‘12 eventyr til tiden‘. “Der mangler mangfoldige eventyr, som flere kan spejle sig i.”
9. august 2021 var Jonatan Wibe i Go’ Morgen Danmark hvor han kunne nævne tilblivelsen af bogen, SkurkAgurk klarer ærterne.
4. august 2021 var Andreas Tofte Bøndergaard i Go’ Morgen Danmark i forbindelse med udgivelsen af ‘Er det ikke en voksenting?‘. “Man behøver ikke at være voksen for at starte virksomhed, og det er helt okay at begå fejl. 17-årige Andreas Bøndergaard har startet virksomheder, siden han var 15 år.”
2. juni 2021 var Line i Go’ Morgen Danmark i forbindelse med udgivelsen af ‘Hvor flygter man hen, når man vil væk fra sig selv?’. “Line var indlagt fem gange over ni år. Med den rette støtte venter der glæde og ro efter en depression. Det oplevede Line, der har været indlagt fem gange over ti år.”
I 2020 var Christian i Go’Morgen Danmark i forbindelse med udgivelsen af 1. udgave af Myretueskoven. “Christian blev fyret under Corona-krisen – han så det som en mulighed for at udgive de godnathistorier, han fortæller sin datter.”
Politiken:
I juni 2022 kunne man læse et debatindlæg med udgangspunkt i Kalles bog ‘80% af alting er lort‘. I den trykte avis var titlen: “Det er på tide, at vi lytter til nye stemmer.” Online var titlen: “Vi skal lytte til hofnarren, der kan sige det, politikerne ikke kan.” Læs hele artiklen her.
‘Fortællinger fra Gudhjem‘ fik 4 hjerter i en fin anmeldelse d. 17. november. “Der er nærmest Robert Louis Stevenson-stjernestøv over historien ’Den blå diamant’. Om en skæbnesvanger juvel med tråde både til Solkongen, Den Franske Revolution, det engelske kongehus, de sidste sørøvere og så selvfølgelig Gudhjem. ’Hallegårdsmordene’ er en veritabel kriminovelle om dobbeltmord i 1890’ernes lukulliske og burleske høstgilder, hvor den stedlige politimand som en anden Sherlock Holmes opklarer sammenhængen…” Læs hele anmeldelsen her.
Radio 24/7:
Kalle Mathiesen har med sin bog “80% af alting er lort” deltaget i flere af Radio 24/7‘s programmer:
I programmet Babylon under titlen “Diktatur løser klimakrisen og kunstmoms finansierer et diskriminerende fængselssystem” bliver der stillet kritiske spørgsmål til Kalle og hans bog. Hør hele afsnittet her.
Programmet Ringdal & Kristensen tager et lidt lettere kig på bogens indhold under titlen “Kalle Mathiesen fremfører ny undersøgelse: Musikken uddør snart.” Hør hele afsnittet her.
D. 17. januar 2022 var det forlagets stifter, Andreas Wadskjær, der blev interviewet til programmet Spejlet. Her nævnes forlagets og Andreas’ egne to bøger; børnebogen ‘Oliver i jægerstenalderen‘ og fagbogen ‘Neolitiske tværpile‘. “Andreas er arkæolog, og han håber at sætte et stort nok aftryk på verden til, at hans navn og bedrifter lever videre, når han engang ikke er her længere. Men hvorfor er det så vigtigt for Andreas at blive udødeliggjort?” Hør hele afsnittet her.
Kristeligt Dagblad:
Kristeligt Dagblad har bragt en stor artikel om Dorte og ‘Gå på rov i dit familietræ’ hele to gange. Først gange var 14. oktober 2021. 5. Marts 2022 var Dorte på forsiden af Kristeligt dagblads Senior Liv med samme artikel. I artiklen kunne man bl.a. læse: “Et stykke verdenshistorie udfolder sig side om side med en større forståelse af menneskelivet, når Dorte Kofoed forsker i sit stamtræ…” Læs hele artiklen her.
19. juni 2021 var Line Rosenberg Schmidt på forsiden af Kristeligt Dagblad og under Liv & Sjæl kunne man læse en helsides artikel: “Hvor flygter man hen, når man vil væk fra sig selv? er titlen på Line Rosenberg Schmidts bog, der udkommer den 1. juli. Gennem dagbogsuddrag og egne minder fortæller hun om at få og leve med tilbagevendende angst og depression.” Læs hele artiklen her.
Ude&Hjemme:
I foråret 2022 skrev Ude&Hjemme en stor artikel om Zanna og hendes bog ‘Vejen til det gode liv‘: “Zanna måtte opgive sit gamle liv: Jeg vil ikke være et offer.” Læs artiklen her.
D. 6. juli 2022 bragte de en omtale af ‘Den søde vej til nærvær og glæde‘ af Eve Bengta Lorenzen.
Jyllandsposten har bragt flere af forlagets bøgers anmeldelser i deres bog-tillæg.
10. December 2022:
Bogblogger Lasse Kjøbeløv skrev en flot anmeldelse af ‘12 eventyr til tiden‘. “Bogen afspejler vores samtid og skaber karakterer, man kan afspejle sig i. Bogen kan bruges som en varm godnathistorie, men bogen er også god til at igangsætte en dialog med os selv og dem, vi læser bogen til. Bogen kan være med til at styrke og udforske vores måde at se på mennesker, men også vores empati for det enkelt menneske, vi møder i vores dagligdag.”
Bogblogger Cille Thuesen skrev en flot anmeldelse af ‘Økomusen tager cyklen‘. “Økomusen tager cyklen er en rigtig fin klimafortælling i børnehøjde omkring, hvordan vi alle kan være med til at passe på den klode, som vi alle bor på. Den er god til at trække ord som bæredygtighed ned på et niveau, der kan gøre det mere forståligt for de mindste. Hver gang den kommer omkring emner og ord der kan være svære at forstå, så bliver de forklaret i tillæg med illustrationer…”
Cand.Mag Maria Hedemann Andresen skrev en flot anmeldelse af ‘Besat af fortiden‘. “Besat af fortiden er et eksempel på, når slægtforskning ikke bare er at opstøve gamle kirkebøger og støvede billedalbummer. Men at det faktisk kan åbne op for snørklede familiehemmeligheder, nye relationer og forståelsen for mennesker, der engang har været. Med en stor passion, der skinner igennem i hele denne nærmest eventyragtige fortælling. Bogen anbefales alle, der har bare lidt interesse for eventyr og familiehemmeligheder.”
Maria Mortensen skrev en flot anmeldelse af Elsemarie Døssings ‘At samle på BESTIK – Hvilke historier gemmer det på?‘. “Jeg synes at bogen er virkelig godt skrevet i et forståeligt sprog. Jeg har fået øjnene op for at brugsgenstande gemmer på historier. Jeg synes at det er så fedt med de indspark som er i bogen, samt med billederne…”
Børnebibliotekar Rikke Smith skrev en flot anmeldelse af Karina Juhl Genesers ‘Den lyserøde fest – de institutionelle børns verden og deres relationer‘. “Forfatteren ved hvad hun snakker om. En lærerig bog til pædagoger og fagfolk der arbejder med børn og ikke minst til forældrene er det en øjenåbner.”
Bogblogger Lærke Jeppesen skrev en flot anmeldelse af ‘Hamsteren Ejnar‘. “Det er den hyggeligste børnebog jeg har læst i utrolig mange år. Selv om jeg er voksen, sad jeg og morede mig over Hamsteren Ejnar, Clara Kanin og alle deres venner. Alle de skøre påfund som Rasmus har fundet på, var simpelthen en fornøjelse. Jeg sad hele tiden og klukkede for mig selv, kunne simpelthen ikke lade være.”
19. November 2022:
Bogblogger Michell Hagstrøm Trebbien Eriksen skrev en flot anmeldelse af ‘Hvad spiser enhjørninger?‘. “Når man kigger på forsiden af denne børnebog, kan man se, at der er er lagt op til en historie fyldt med eventyr og magiske væsner. Selve bogen er fyldt med masser af illustrationer, som understøtter bogens handling. Det er en bog, som kan læses for alle børn, som er vilde med eventyr. Opskrifterne bag bogen er en god idé, da det er med til, at man kan fortsætte snakken omkring bogen, og hvad man putter i sin krop.“
Bogblogger Cille Thuesen skrev en flot anmeldelse. “Myretueskoven er skrevet med et beskrivende sprog, der giver mulighed for at sætte gang i fantasien. Hver fortælling slutter af med tegneopgaver, som relaterer sig til hver af fortællingerne. Det giver mulighed for selv at visualisere alle de spændende dyr og eventyr, som Lillemyre og Frækkemyre møder og oplever. Ikke mindst er historierne fyldt med gode budskaber, såsom at selvom man er lille, så kan man stadig udrette noget stort.“
29. Oktober 2022:
Cand.Mag Allan Risager skrev en flot anmeldelse af ‘Sydstaternes historie‘. “Bogen er en kronologisk skildring af Sydstaternes historiske udvikling. Det lykkes fortræffeligt. Nielsen slipper godt rundt om komplekse emner. Den er let læselig og vil fungere glimrende som grundbogslitteratur for alle der ønsker at få et indblik i Amerikansk kulturhistorie og blive klogere på blandt andet amerikansk raceideologi, kultur og politiske institutioner.”
Kulturjournalist Iben Friis Jensen skrev en fin anmeldelse af ‘En rosengren i havet – Danmarkshistorie og sagn set fra Langeland‘. “Blomstrende fortællinger. Torben Wahlstrøm er en fortæller. En rigtig skjald, hvis tekster er som en mundtlig overlevering af historier. Sagn og Danmarkshistorier underholder, de gør os klogere på reelle fakta og ikke mindst udfordrer de fantasien med alle sine tænk-hvis…”
Forfatter Louise Trankjær skrev en flot anmeldelse af ‘Værktøjsbæltet i pædagogik‘. “Jeg håber, ønsker og beder til at denne bog finder vej ind i hænderne på alle derude, der arbejder med børn. Og også gerne alle forældre. For bogen er en guldgrube af inspiration leveret på en måde, der taler til alle. Lethed, praktisk anvendelse og forståelse…“
Bogblogger Lærke Jeppesen skrev en flot anmeldelse af ‘Landet Fortillia‘. “Den her bog er så flot, med de flotteste illustrationer, og er et eventyr der bare må læses…”
Bogblogger Cille Thuesen skrev en flot anmeldelse af Moster Løgnehistorier. “Ideel højtlæsning for de mindste. Der er livlige og farverige illustrationer. Sproget er levende. Fortællingerne er sjove, soændende og skæve.“
Bogblogger Marie Smed skrev en rigtig flot anmeldelse af ‘Gå på rov i dit familietræ‘. “Jeg giver bogen min varmeste anbefaling. Det er genialt, at samtidig med det er en god guide til slægtsforskning, også er en spændende historie om livet i gamle dages Danmark og USA.”
Bogmarkedet:
De bragte en flot anmeldelse af Helen Thybo Jørgensens digtsamling ‘Rester af fortvivlelse‘ i oktober 2022. “Min første tanke, da jeg pakkede denne bog ud, var, at det var en usædvanlig smuk bog… Der er tale om modig, nærmest nøgen poesi fremført med en utrolig charmende oprigtighed… Digteren udtrykker sig med en misundelsesværdig præcision gennem stort set alle bogens tekster… Rester af fortvivlelse er i den grad en bog, der appellerer til følelserne, og den er ikke kun velegnet til unge, men henvender sig lige så vel til alle, der engang har været unge…” Læs hele anmeldelsen her.
Mor Anne Zenon og 10-årige søn Elliot Zenon Wikholm blev interviewet til denne fine artikel i anledningen af deres bog ‘Rejsen efter en helt‘. “KUNSTEN ER AT VÆRE MODIG, NÅR MAN IKKE ER DET“. Læs hele artiklen her.
Ole Gadegaard Frandsen og ‘Dora delt i to‘ blev interviewet til en artikel, der udkom 27. august 2021 under titlen. “Ole Gadegaard Frandsen skriver bøger på sin egen måde.” Læs den her.
Magasinet Børn & Fritid:
De skrev en stor fin artikel om Louises ‘Taknemlighedsdagbog for børn‘ i foråret 2022. “Taknemlighedstræning kan hjælpe børn med at tackle det moderne liv med alle de udfordringer og krav, der er. Ved at snakke om, og sætte ord på, de gode ting fra hverdagen, og skrive det ned på et stykke papir, får børnene pludseligt øje på alle de gode ting, der er i deres liv, og de kan på den måde lære at fokusere på de positive ting, i stedet for alt ”det grimme”.” Læs hele artiklen her.
I deres april/maj udgave 2022 anbefalede de ‘Landet Fortillia‘ til tweens. Se anbefalingen her.
I januar/februar udgaven i 2022 anbefalede de bind 1 og 2 af Mosters løgnehistorier. “Gode og spændende bøger lader fantasien få frit løb, og udvikler vores horisont og viden. At læse sammen med sit barn, kan også være en god hyggestund og give grobund for gode snakke om alt imellem himmel og jord.” Se omtalerne her.
I deres februar/april udgave 2022 anbefalede de ‘Rejsen efter en helt‘ til højtlæsning. Se anbefalingen her.
Out&About:
I anledningen af ‘Rester af fortvivlelse‘s udgivelse bragte de en fin artikel. “Jeg håber at bogen kan vise andre unge mennesker i LGBT+ miljøet, at de ikke er alene med deres følelser. At mine digte kan være med til at give indsigt i hvordan unge mennesker har det. Hvordan det er at navigere rundt kærlighedens verden. Specielt i en tid, hvor det mentale helbred fylder mere end nogensinde før.” Læs hele artiklen her.
Læsekrogen Podcast:
I foråret 2022 gæstede Rami studiet, og de fik en god snak om ‘Protokollens tjenere‘. Hør afsnittet her.
I foråret 2022 gæstede Ole Gadegaard Frandsen også studiet, hvor de fik en god snak om ‘Dora delt i to‘. Hør det her.
17. marts 2022 var Jonatan i studiet som sammenligner ‘SkurkAgurk klarer ærterne‘ med Disney’s Toy Story. Hør det her.
Børnerelaterede medier:
‘Babyyoga & Massage’ af Mia Sojun Rasmussen er omtalt 13. maj 2021 på ALT – Vores Børn. Hvor der også gives eksempler på øvelser fra bogen. “Babyyoga er en nænsom vej til både nydelse, udvikling og nærvær – både for baby og forælder. Her er en række gode yogaøvelser, som du kan lave med din baby udarbejdet af yogaekspert Mia Sojun Rasmussen.” Læs hele artiklen her.
Tidsskriftet Børn & Bøger skrev en flot anmeldelse af ‘Liv i himlen‘. “Det er en fin, lille billedbog med de fineste illustrationer, som i den grad interagerer med teksten… Hermed anbefalet.”
Børn i Byen skrev en anmeldelse af ‘Bogen om dig og mig‘. “En lille ny børnebog med fokus på store emner som race, køn, seksuel orientering og religion.”
Øvrige radio og podcast programmer:
30. juli 2021 var Zanna desuden i Radio 4 og fortælle om sin bog. Afsnittet, “Historien om Zanna – mor med kroniske smerter”, findes nu som Podcast. Hør hele afsnittet her.
I juni 2022 blev Rami Zouzou inviteret til at deltage i podcasten Visbys Verden. Afsnittet handler om integration, men med en humoristisk vinkel og fra 39.45 når de også at snakke om Ramis bog, Protokollens tjenere. Hør afsnittet her.
Forfatter-debatindlæg i landsdækkende medier:
I juni 2022 blev ‘Dora delt i to‘ omtalt i et debatindlæg til Berlingske Tidende. Læs debatindlægget “Måske er det svært at komme ind i Guds rige – men endnu sværere at komme ind på bibliotekets hylder” her.
Gaffa bragte debatindlægget “Om cirka 20 år er musik som kunstart død,” som er et af emnerne i Kalles bog ‘80% af alting er lort‘. Læs det her.
Politiken bragte Jonas Ditlevsens debatindlæg. “Jeg jublede, da jeg blev ansat i psykiatrien. I dag forstår jeg ikke, jeg har været en del af det system.” Som tager fat på de samme temaer, som hans bog ‘Sygkiatri‘. Læs det her.
Kronikken, også af Jonas Ditlevsen. “Diagnosetrangen i psykiatrien ødelægger muligheden for at hjælpe dem, der lider.” I Information tager ligeledes et emne fra hans bog ‘Sygkiatri‘ op. Læs den her.
Andre landsdækkende medier:
Information bragte en flot artikel om Christian Gammelgaard Freund og sin digtning. “Jeg skrev så meget og havde så mange ideer og materiale. Men jeg blev træt af, at det lå og samlede støv på skrivebordet. Jeg ville gerne have det ud til folk, både for min egen skyld. Men også fordi det kunne være, der var nogen, der kunne bruge det til noget, at det kunne hjælpe nogen…” Læs hele artiklen her.
Magasinet Sein bragte desuden en artikel om Christian Freund og sine digte. “Han fortæller om at få afløb for sine følelser og pludselig befinde sig i et stort fællesskab af Insta-poesi…” Læs artiklen her.
I Januar 2022 kom der en stor artikel om Christina Bengtsen og Mosters Løgnehistorier i Ud & Se med DSB. “Mosters løgnehistorier, som er nogle gakkede, sjove historier med det dybere formål at aktivere børns tænkning…” Læs hele artiklen her.
Ud&Se med DSB spurgte Kalle i forbindelse med udgivelsen af hans bog ‘80% af alting er lort‘, hvad han altid har med på en rejse.
I efteråret 2021 kunne man i Weekendavisens krydsord finde spørgsmålet. “Hvem har skrevet serien Mosters Løgnehistorier?”
Hendes Verden kalder ‘Den søde vej til nærvær og glæde‘ “En god bog” og “En opskrift på glæde.”
Omtaler af Wadskjær Forlag i faglige medier
Pædagogiske fagblade:
Skolemonitor bragte et debatindlæg om Personlighed i forbindelse med Inge Svanes bog. “Der findes ikke forkerte personlighedstræk – heller ikke i skolen.” Læs det her.
Specialpædagogisk Månedsblad gav Inge Svanes ‘Personlighed i teori og praksis‘ karakteren 10 (på 12 trins-skalaen), og skrev bl.a. “Bogen er dejligt illustreret og jeg elsker denne ‘jeg-fortæller’ stil. Man mærker, at forfatteren har et årelangt livtag med emnet. Bogen kan på det stærkeste anbefales...”
Sund-Forskning bragte en fin anmeldelse af børnebøgerne ‘Hvad spiser enhjørninger?‘ og ‘Hvad spiser havfruer?‘. “Bøgerne består begge af en sød godnathistorie, men er også en opskriftsbog. I anden del af bogen finder du nemlig forfatterens forslag til ti nemme og børnevenlige opskrifter på lette snacks, som henholdsvis enhjørninger og havfruer spiser.” Læs hele anmeldelsen her.
Mere Overskud Nu skrev en stor artikel om taknemlighed. Heri anbefaler de vores Taknemlighedsdagbog for børn. “Ved at føre taknemlighedsdagbog sammen med dit barn, kan du hjælpe barnet til at få fokus på både de store og de små glæder i hverdagen, til at sove godt og til at udvikle et stærkt selvværd og gode sociale relationer.” Læs hele artiklen her.
BUPL skrev en stor artikel om Pias ‘Værktøjsbæltet i pædagogik‘ i september 2022. “Pia Hass bruger eksempler fra sit eget liv til at gøre værktøjerne så konkrete som muligt og i en kontekst, så læseren kan genkende sig selv… Bogen er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men bogen kommer også med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives. Og endnu vigtigere, en løsning på, hvad du som læser kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling. For selvom bogen i høj grad er en fagbog, så mener Pia, at forældre let vil kunne bruge mange kapitler som retningsgivende i den store opgave det er at bygge børn stærke.” Læs hele artiklen her.
Folkeskolen skrev en fin anmeldelse af bogen i juni 2022. “Det er befriende med en sådan positiv og livsduelig tilgang til pædagogikken. Her er de udfordrede børn og unge ikke først og fremmest problembørn. De er først og fremmest børn. Det er en bog, der giver pædagogisk praksis en helt særlig værdi. Uden klynk og klage, men med munterhed og gode strategier giver den netop et værktøjsbælte til pædagogen.” Læs den her.
I foråret 2022 skrev Specialpædagogisk månedsblad også en flot anmeldelse af bogen. Udover at de gav bogen karakteren 12+ (på en skala fra -3 til 12+) skrev de bl.a. følgende. “Det er en bog for alle, der beskæftiger sig inden for det pædagogiske felt, en bog du ikke kan undvære…” Læs hele anmeldelsen her.
Go Between, anmeldte Mandi Erlandsens ‘Kære Far – til dig der har et barn med autisme‘. “Denne bog er skrevet med både humor og stor autismefaglig indsigt… Jeg vil varmt anbefale denne bog – og den bliver helt sikkert en vigtig bog på min fagboghylde. Jeg anerkender den primært er skrevet til fædre, der har børn med autisme, men tillader mig alligevel at anbefale den bredt. Vi kan alle lære af dig, Mandi Erlandsen.”
Psykiatriske fagblade og mental sundhed:
Socialt indblik skrev en stor artikel om de tematikker, som Jonas Ditlevsen bringer på i ‘Sygkiatri‘. “Psykiatrien skal ikke bare have flere ressourcer. Vi har også brug for at afprøve et alternativ til psykiatrien, som vi kender den i dag. Det siger psykolog Jonas Vennike Ditlevsen, der mener, at for mange i dag bliver diagnosticeret og behandlet medicinsk. Det risikerer ifølge psykologen at skabe mere mistrivsel, særligt blandt de unge.” Læs hele artiklen her.
Dansk Selskab for Fysioterapi i Psykiatri og Mental Sundhed skrev en rigtig flot anmeldelse af ‘Livet med og efter bipolar lidelse‘ 17. juni 2022. “Når jeg kan anbefale at læse bogen er det blandt andet fordi bogen tager udgangspunkt i menneskers fortælling om det at leve med en psykisk lidelse – deres levede liv og erfaring med sygdommen.får anden forståelse og viden om sygdommen, når jeg kan læse om den oplevede erfaring. En viden som jeg ikke får når jeg læser i lærebøger om Psykiatri.” Læs hele anmeldelsen her.
En af os skrev i juni 2022 en anden fin anmeldelse af bogen. “Som en person der lever med bipolar, som mig selv, er det en rigtig fin oplevelse at læse de personlige historier, der findes i bogen. De personlige beretninger i bogen er fint skrevet og er ikke for svære at læse og forstå. I bogens sidste afsnit er der et godt afsnit om recovery. Hvori der beskrives, hvad recovery er. Både i processen men også hvad man kan gøre for at komme videre og blive klogere på sig selv, sit forløb og ikke mindst sin diagnose.” Læs den hele her.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere bragte i foråret 2022 en flot anmeldelse af bogen. “Det er meget berigende at læse denne bog fra en anden vinkel end de andre jeg gennem årene har læst af lægfolk og specialister på området…” Læs hele anmeldelsen her.
Social Kritik skrev ligeledes en flot anmeldelse af bogen. “Hvad angår foholdet mellem brug af medicin og samtaleterapi, mellem anvendt tid og opfølgende indsats. Det er et politisk og fagligt spørgsmål af stor vigtighed, der med denne bog er sat i relief af både forfatteren og de direkte berørte.”
Peer-nyt bragte i december 2021 en stor artikel om Sara og hendes bog. “PSYKOTERAPUT SARA VAFAI-BLOM MANGLEDE EN HEL SÆRLIG BOG, DA HENDES DATTER I 2012 FIK DIAGNOSEN BIPOLAR. NU HAR HUN SELV UDGIVET DEN.”
DISPUK inviterede Sara i studiet til deres podcast Narrativ Salon. “Hun fortæller i denne samtale med konsulent på DISPUK Eva Kragh om, hvordan de medvirkende i bogen har klaret de forhindringer de har mødt, og hvad de har fået med sig, og så fortæller hun om sit personlige afsæt, nemlig at hendes datter fik diagnosen bipolar.” Hør hele afsnittet her.
‘Vejen til det gode liv‘ blev omtalt i Ehlers-Danlos Foreningen i Danmarks medlemsblad. Bindeledet nr. 2 2021.
Slægtsforsker-blade:
Faglige seniorer har anmeldt ‘Fortællinger fra Gudhjem‘. “Med en unik og fantastisk samling af skrøner og overleveringer giver forfatteren Erling Haagensen et enestående indblik i livet i fiskerlejet Gudhjem, som det udspillede sig omkring år 1900…” Læs hele anmeldelsen her.
Slægtsforskeren har skrevet en fin anmeldelse af ‘Gå på rov i dit familietræ‘. “… hun har afdækket rigtig mange gode historier fra hverdagslivet, som hun fortæller levende og letflydende, illustreret af et væld af gamle fotografier og klip fra dokumenter og aviser...”
Klippeøen skrev ligeledes en fin anmeldelse af bogen i deres julenummer 2021. “... en bog om sin slægtsforskning med eksempler på, hvad hendes vej tilbage til anerne har bragt frem i dagens lys. Og ikke mindst med gode råd til folk, som får lyst til at kigge slægten efter i sømmene…”
Anetræet har også bidraget med en fin anmeldelse af bogen. “En bog med vejledninger og opfordringer til at blive familiens historiefortæller. Dorte Kofoed øser flot af sine egne erfaringer med slægtsforskning i 20 år. Bogen er inddelt i 8 afsnit, med hver sin indgang til at opsøge fakta og historier i din slægt. DNA-test, mød din fremmede slægt, udvandring, breve, en snak med ældre slægtninge, søgning i arkiver og aviser. Hun kommer også ind på epidemier, mord og selvmord og søgning i gamle klenodier. Bogen er rigt illustreret med mange portrætter og klip. God til at få inspiration og vejledning i at slægtsforske. Især for nybegyndere.”
Erhvervsblade:
Magasinet Netværkeren skrev en stor artikel i forbindelse med ‘Personlighed i teori og praksis‘ udgivelse. “Ny bog ser kritisk på personlighedstest, kombinerer det med psykologisk teori og kommer med et samlet bud på, hvad personlighed er, og hvordan den viden kan bruges…” Læs hele artiklen her på side 26-27.
I juni 2022 bragte Karrieren et stort portræt af Andreas Tofte Bøndergaard i forbindelse med udgivelsen af ‘Er det ikke en voksenting?‘. “Andreas har trods sin unge alder allerede godt i gang med sin karriere. Når de jobs man vil have ikke er der, må man selv skabe dem. Derfor har han allerede som 15-årig skabt en virksomhed, samt startet yderligere virksomheder op og skrevet og udgivet en bog.” Læs hele portrættet her fra side 54.
Arkæologiske fagblade:
I forbindelsen med udgivelsen af forlagets to første bøger “Neolitiske tværpile” af arkæolog Andreas Wadskjær og “Atlantiske bopladsfund” af museumsinspektør Peter Vang Petersen skrev det amatørarkæologiske fagblad Fund og Fortid. “[Atlantisk Bopladsfund] behandler klassifikation, stratifikation, bopladsanalyse og der samles nogle af tidens problemer ved dateringsmetoder… [Neolitiske Tværpile] Her gennemgås en del lokaliteters primærmateriale, og der sammenholdes med et komparativt materiale. Således er statstikker og analyser fornemt fremlagt og der diskuteres om hvorvidt tværpile kan bidrage til forståelsen i forskningens neolitisering…” Forlagets tredje arkæologiske fagbog ‘Stone Age settlements in the Nivå Valley‘ af Jørgen Faxholm blev også anbefalet deri.
Outdoor-medier:
Dansk Vandrelaug anmeldte René Ljunggrens ‘Kebnekaisefjeldene‘. “Bogen er en veludbygget guide til det enestående og enorme område, som strækker sig ind i Narvikfeldene i Norge. Bogen er både velegnet til begynderfjeldvandreren og til den mere garvede, der gerne vil vandre uden for stierne…” Læs hele anmeldelsen her.
Outsite.Org anmeldte også bogen. “Bogen er utrolig uddybet, idet der foruden Kungsleden også nøej er beskrevet samtlige af de mindre markerede ruter i området. Men ikke nok med det, for bogen indeholder også mere end 40 ruter, som forfatteren gennem sine 50 års vandringer i området selv har udforsket og detaljeret beskrevet, så enhver med blot nogen fjelderfaring sagtens kan vandrer dem, blot ud fra rutebeskrivelserne og kortskitserne i bogen…” Læs hele anmeldelsen her.
Kom Ud af Jægersoldat Erik B. Jørgensen skrev også en fin anmeldelse. “René Ljunggren har i en menneskealder rejst og guidet i området. I denne bog, giver René alle sine erfaringer og gode råd videre, så du kan drage erfaringerne og få en endnu bedre tur til området, når du skal af sted. Fordi af sted skal du, det er et dejligt område…” Læs hele anmeldelsen her.
Spejder Sports Podcast Udefolk havde også et indslag med René i forbindelse med hans bog. “53- års vandreerfaring fornægter sig aldrig! For få mennesker i Norden kender de svenske kronjuveler Kungsleden og Kebnekaisefjeldene bedre end René Ljunggren, som første gang vandrede nord for Polarcirklen i 1969. Siden da har den rutinerede fjeldvandrer udforsket hver en krog af de smukke fjelde. René deler sine bedste ruter, lejrpladser og røverhistorier.” Hør hele afsnittet her.
Omtaler af Wadskjær Forlag i udenlandske medier
Tanja Wijnens ‘Pangolin killers (DA: Skældyrsjægerne)’ blev longlisted til Page Turner Awards 2022.
Det norske Morgenbladet bragte en flot artikel om ‘Sygkiatri‘ og Jonas’ holdninger til psykiatrien. “Nærmere en halv million dansker går på lykkepiller. Nå vil psykolog Jonas Ditlevsen erstatte psykiatrien med et system som isteden fokuserer på den sosiale sammenhengen for psykiske lidelser.” Læs hele artiklen her.
Mads Fabers ‘Besat af fortiden’ har fået omtale i flere amerikanske nyhedsmedier. The State Historical Society of Missouri, Salem News og Phelps County Focus har alle skrevet om Mads’ eventyr til USA på jagten efter forfædrene. Læs artiklen “DISCOVERING AMERICAN ROOTS: DANISH FAMILY RECONNECTS WITH ANCESTOR’S OZARKS’ LEGACY” her.
Restaurant Que Pasa, hvis menukort har skabt bogen af samme navn, var ratet en af de bedste mexicanske restauranter i Danmark på Tripadvisor.
Det norske Tidsskrift for psykisk helsearbeid bragte en flot anmeldelse af ‘Livet med og efter bipolar lidelse‘ i deres september udgave 2022. Anmeldelsen slutter af med. “Boken gir en stemme til erfaringer med håp, kamp, forandring, motstandsdyktighet og utholdenhet som formidles til oss lesere på bevegende og inspirerende måter. Erfaringene samt bokens formål er av en slik radikalitet at den i tillegg til å være obligatorisk pensum på journalist- og politihøgskolene – bør leses av alle som samarbeider med mennesker i eget eller andres liv. God lesning!” Læs hele anmeldelsen her.
European Association of Archaeologists har omtalt vores tre første arkæologiske fagbøger. ‘Neolitiske tværpile‘, ‘Atlantiske bopladsfund‘ og ‘Stone Age settlements in the Nivå Valley‘.
Mesolithic Miscellany har ligeledes omtalt vores tre første arkæologiske fagbøger samt vores arkæologiske børnebog. ‘Oliver i jægerstenalderen‘, ‘Neolitiske tværpile‘, ‘Atlantiske bopladsfund‘ og ‘Stone Age settlements in the Nivå Valley‘.
Omtaler af Wadskjær Forlag i regionale medier
Vi har samlet alle vores omtaler i regionale og lokale medier her.